Butiksansat forfulgte røver

En 37-årig fra Taastrup slap ikke særlig godt fra det, da han i går forsøgte at røve posthuset i SuperBest på Blåkildevej i Taastrup.

Klokken halv to om
eftermiddagen kom han ind i butikken og truede den kvindelige
ekspedient med en pistol. Hun var dog hurtig til at trykke på
overfaldsalarmen, og røveren valgte derfor at stikke af fra
stedet med uforrettet sag.En af de ansatte i butikken mente dog
ikke, at røveren skulle slippe afsted med forsøget, så den
ansatte fulgte efter røveren hjem til hans lejlighed, som lå i
området. Derfor kunne politiet kort efter ringe på hos røveren,
som blev anholdt og taget med til afhøring. Den 37-årige mand
nægtede i første omgang at have gjort noget forkert, men da
politiet i hans lejlighed fandt en pistol samt det tøj, røveren
havde haft på under røveriforsøget, tilstod han ugerningen. Han
blev i dag fremstillet i grundlovsforhør.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik