Butikker boykottede lastbilmøde

Orienteringsmødet om forbuddet mod store lastbiler i centrum af Køge i går begyndte med, at både Køge Handelsstandsforening, Dansk Supermarked og COOP Danmark udvandrede fra mødet i protest, fordi der udelukkende var tale om et orienteringsmøde, skriver DAGBLADET Køge.

Dansk Transport og Logistik (DTL) var både før og efter mødet dybt rystede over Køge Kommunes håndtering af sagen. Et af de omdiskuterede emner var den dispensationsordning, som kommunen har valgt at indføre for de lastbiler over 18 tons, der ikke har mulighed for at laste om.

- Det undrer os, hvordan kommunens eget selskab ETK har fået en dispensation, der gælder et helt år. Mange af de lokale vognmænd mener, at der er tale om en forskelsbehandling. Vi har derfor bedt om aktindsigt, for vi mener, at der bør være lige vilkår for alle, siger Ove Holm fra DTL.

Han mener, at hele forsøget er uigennemtænkt og i direkte strid med lovgivningen.
- Vi har meldt Køge Kommune til Rigspolitiet. Som vejmyndighed kan kommunen ikke lave forsøg uden at undersøge forholdene ordentligt, og det har de ikke gjort, siger Ove Holm.

Den kommende formand for Teknik- og Miljøudvalget i Køge Kommune, Erling Larsen (S), garanterer på baggrund af den megen uro om lastbilforbuddet, at sagen kommer op til politisk behandling på det første udvalgsmøde i det nye år.
Det finder sted den 14. januar.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik