Det mener fødevareeksperter, økonomer og Forbrugerrådet ifølge
Politiken lørdag. De anklager virksomhederne i alle leddene fra
produktion til forbruger for at sætte avancen i vejret på et
uigennemskueligt marked og i en tid, hvor der alligevel er
naturlige årsager til, at priserne stiger.
Det sker tit, at prisen bliver hævet lidt ekstra, når der er
prisuro«, siger seniorrådgiver ved Fødevareøkonomisk Institut
Henning Otte Hansen til Politiken.
Efterspørgslen på mælkeprodukter stiger, høsten har været
dårlig i USA, og udviklingen af bioenergi kræver større mængder
korn. Alt sammen noget, der presser de danske priser, men ifølge
Henning Otte Hansen ikke i et omfang, der begrunder de voldsomme
prisstigninger, vi ser herhjemme.
»Brødet er for eksempel steget langt mere, end kornprisen kan
berettige«, siger han til Politiken og henviser til, at kornet
kun udgør fem procent af omkostningen ved et brød.
At fødevarepriserne er i eksplosiv vækst dokumenterer et
pristjek, som Politiken har foretaget i de fem mest udbredte
discountkæder i Danmark i juni sidste år og nu igen i januar.
Hvedemel er steget 74 procent, smør 55 procent, havegryn 28
procent og letmælk 25 procent i pris.
Henning Otte Hansen er ikke i tvivl om, at en del af
prisstigningerne skyldes, at virksomhederne forsøger at tjene
ekstra på fødevarerne. Også i Danske Bank undrer seniorøkonom
Frank Øland Hansen sig:
»Det er nogle helt usædvanlige prisstigninger, som
selvfølgelig er drevet af de kraftige stigninger i de
internationale råvarepriser. Men det interessante er, at
prisstigningerne herhjemme er større end i udlandet«, siger
Frank Øland til Politiken.
Sidste år steg priserne på fødevarer og ikke-alkoholiske
drikke med syv procent i Danmark, mens de kun steg med lidt over
fire procent i euro-området. Her er den stigende efterspørgsel
på mælkeprodukter og den dårlige høst ellers også gældende.
»Nogen har helt klart øget avancen, og det er problematisk. Vi
ved bare ikke, hvem det er«, siger Gritt Munk, politisk
medarbejder i Forbrugerrådet, til Politiken.
Hos Landbrugsraadet afviser chefkonsulent Klaus Jørgensen, at
de øger avancen: »Der er jo mulighed for avance i alle led af
kæden, og jeg er da ikke i tvivl om, at en del af avancen indgår
i detailleddet. Mælkeproducenterne er også i en bedre situation.
De tjener flere penge end de har gjort de seneste tre-fire år«,
siger han til Politiken.
For det store flertal af befolkningen er det ikke noget
problem, at fødevarepriserne er steget, mener Henning Otte
Hansen. Han peger på, at fødevarepriserne i Danmark har været
faldende i 40 år, at det kun udgør 10 procent af vores forbrug,
og at vi har nået toppen for stigningerne. »Den værste turbulens
er overstået. Vi forudser, at prisen falder igen i år, og at vi
får et lidt mere forudsigeligt marked«, siger han til Politiken.
Derfor er det også en stakket frist at sætte avancen op. »Den
vil stille og roligt blive udhulet«, siger Henning Otte Hansen.
De stigende priser bekymrer også fødevareminister Eva Kjer
Hansen (V). Hun mener, der skal gøres to ting:
»Vi skal øge produktionen af sunde fødevarer, eventuelt ved at
fjerne nogle af restriktionerne for landbrugere, som den tvungne
braklægning og mælkekvoterne. Og så skal vi kigge på, om
konkurrencen er god nok i fødevaresektoren og detailhandlen. Her
venter jeg spændt på, at Konkurrencestyrelsen nu kigger på de
høje brødpriser«, siger hun til Politiken.
