Butik donerer penge til stofmisbrugere efter indbrud

Efter indbrud den 1. maj har ejerne af Den Sidste Dråbe på Istedgade besluttet at donere ti procent af omsætningen i maj til stofmisbrugere i området.

Den knuste rude i Den Sidste Dråbes dør. Foto: Den Sidste Dråbe

Den ødelagte dør i Den Sidste Dråbe Foto: Den Sidste Dråbe

1 af 2

Mens mange danskere i onsdags fejrede arbejdernes internationale kampdag, brugte ejerne af spiritusforretningen Den Sidste Dråbe noget af deres dag på at rydde op efter et indbrud. Natten til den 1. maj var der indbrud i forretningen på Istedgade.

- Ruden var smadret og kasseapparatet med en beholdning på 1100 kroner var væk. Derudover var der ikke noget, der var ødelagt, siger Naja Asbjørn Olesen, der ejer butikken sammen med manden Frederik Asbjørn Olesen.

Læs også Efter vandscooterulykke: Nu er stigbordene igen blevet lukket

Parret skal nu have fat i et nyt kasseapparat og forventer, at de kan se frem til en regning på omkring 4000 kroner for en ny dør. Men i stedet for at bruge indbruddet som en anledning til at bruge en masse penge på at barrikadere sig, har de i stedet valgt at donere ti procent af maj måneds omsætning til stofmisbrugere på Vesterbro.

-Vi blev hurtigt enige om, at det var godt, at der ikke var blevet ødelagt mere. Og så besluttede vi os for, at det ikke nytter noget at være sure og ryge i den gryde, hvor man er irriteret over, at politiet for eksempel ikke kan gøre mere, siger Naja Asbjørn Olesen.

  Foto: Den Sidste Dråbe

Stor opbakning til initiativ

Beslutningen blev det i et opslag på Facebook og har mødt stor opbakning. 

-Vi har fået meget opbakning fra andre, der ikke gider alt det had. Både på Facebook og i butikken, hvor vi i weekenden også havde lidt flere kunder, end vi plejer, siger Naja Asbjørn Olesen. 

Parret har endnu ikke besluttet, hvem der skal modtage pengene til at hjælpe stofmisbrugerne i området. På baggrund af indbruddet undersøger de to ejere muligheden for ikke at skulle have kontanter i butikken.

Læs også Butikscenter blokerer biltræf med betonklodser

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv dagligt opdateret

Læs vores privatlivspolitik