Salgschef advarer butiksejere: Pas på dette vekseltrick

Flere gange har tricktyve forsøgt at narre kioskmedarbejdere i Kvickly til at udlevere penge. Nu advarer de andre butiksejere.

I Kvickly Helsingør har medarbejdere flere gange på kort tid oplevet, at tricktyve har prøvet at snyde sig til penge fra kassen.

Det får nu salgschefen for kiosken og bageren i butikken til at advare andre erhvervsdrivende i Helsingør.

Det skriver Frederiksborg Amts Avis. 

- Vi oplever, at de her tricktyverier kommer meget i bølger. Lige i øjeblikket er der en del fa dem, siger salgschef Camilla Skovlund til avisen og tilføjer:

- Det drejer sig både om tyve, der aflurer pinkoder, men altså også om det her veksletrick, som vi har været udsat for to gange for nyligt.

Veksletricket består af, at en person vil købe en pakke cigaretter i kiosken for herefter at betale med en 500-kroneseddel.

Dernæst sår tyven tvivl om hvilken seddel, der er blevet betalt med, for efterfølgende at forsøge at veksle penge for at skabe mere forvirring.

Tyvens mål er, at få medarbejderen bag kassen til at give for mange penge tilbage.

- I det ene tilfælde lykkedes det ham at få penge ud af det, men i det andet fik vi det heldigvis stoppet, siger Camilla Skovlund. 

Nu opfordrer hun andre erhvervsdrivende i byen til at holde ekstra øje.

- Jeg håber, at mit opslag har været medvirkende til, at man også er på vagt i byens andre butikker, siger hun til Frederiksborg Amts Avis.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik