Busser plastres til med uhyggelig udsmykning

For at gøre passagererne ekstra glade op til Halloween, udsmykkes enkelte busser med edderkopper, flagermus og skræmmende hoveder.

Spindelvæv, kæmpeedderkopper og dødningehoveder vil det næste stykke tid pynte enkelte busser.

Sidste år var første gang, Keolis pyntede op i forbindelse med Kulturnatten og Halloween, men de plejer også at pynte op til jul og påske. I år har de så valgt at gentage successen med uhyggelige busser, som de ansatte i Keolis selv pynter op. 

- Vi gør det for at skabe glæde hos passagererne. Kunderne synes, det er sjovt. Det gør lidt ekstra transportoplevelsen, siger Kasper Carstensen, HR- og kommunikationschef hos Keolis.

 
 
Foto: Keolis

Skal du med bussen den kommende tid og gerne vil køre med den lidt mere uhyggelige slags, skal du sørge for at ramme den rigtige linje. Det er nemlig langt fra alle busser, der har det nye uhyggelige udtryk. 

- Vi får meget ros fra kunderne, der siger, det gør deres dag bedre. De kører som regel den samme rute ofte. Derfor giver det lidt ekstra for både buschaufføren og kunderne, når de træder ind i en lidt anderledes bus, fortæller Kasper Carstensen. 

Faktisk er det kun en bus på linje 14 og en enkelt bus på linje 250S, der frem mod d. 31. oktober vil være klædt ud.

 
 
Foto: Keolis

Sidste år pyntede elever fra Skolen i Sydhavnen deres lokale bus op med julepynt. Se hvordan det så ud herunder:

 

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik