Buskaos efter nye tider på Kystbanen

Toget ankommer til stationen, men bussen er lige kørt. Den situation bliver helt normal på Kystbanen det næste halve år.

Passagerne i den kollektive trafik kan se frem til et halvår, hvor afgangstider for bus og kystbanetog - især uden for myldretiden - slet ikke passer sammen, skriver Frederiksborg Amts Avis.
På mandag ændrer DSBFirst således afgangstidspunkter på Øresundstogene i retning fra København til Helsingør for at sikre flere tog til tiden. Men Movia har ikke kunnet nå at ændre køreplanen for de buslinjer, som bringer passagerer til og fra kystbanens stationer. Derfor vil busserne frem til næste køreplansskifte i december passe til den gamle køreplan for Kystbanen.
- Det vil få konsekvenser for buspassagerne, at tiderne ændres på Kystbanen - især vil der kunne komme uheldige konsekvenser uden for myldretiden. Tilfælde, hvor bussen er kørt, når toget ankommer, eller passagerne vil få ekstra ventetid på stationen, siger Tommy Frost, områdechef for Nordsjælland i Movia.
I dag kører 90 procent af togene til tiden fra Helsingør, mens togene mod Helsingør kun er 80 procent rettidige. Derfor har Rettidighedsorganisationen, hvor Banedanmark, DSB, DSBFirst og Trafikstyrelsen arbejder på at sikre en bedre rettidighed for passagerne på Kyst- og Øresundsbanen, anbefalet, at Øresundstogene nordpå skal afgå syv minutter senere end i dag.
- Vi har meddelt Trafikstyrelsen og DSBFirst, at vi på grund af forpligtelser over for busoperatørerne og hensynet til for eksempel skolernes ringetider ikke har kunnet ændre bussernse køretider med så kort varsel. Vi kan kun opfordre vores passagerer at bruge Rejseplanen.dk, hvor man kan finde ud af, om ændringerne betyder noget for ens transporttid og -vej, siger Tommy Frost, der beklager situationen over for buspassagerne.
- Målet må være, at den samlede kollektive rejse hænger sammen, men usikkerheden om DSBFirst fremtid har spillet ind her. Nu har vi sat os sammen med DSBFirst og har fået råskitserne til de ændringer i togtiderne, der ventes med køreplansskiftet den 12. december, og hvor vi kan justere bustiderne på plads, siger Tommy Frost.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik