Bus-stoppested lå 100 meter for tæt på fortidsminde: Nu droppes det

Et ellers planlagt busstoppested bliver nu droppet igen. Det lå 100 for tæt på gammel slotsruin.

Foto: Google maps

Halsnæs Kommune og Movia er blevet tvunget til at stoppe arbejdet med et planlagt busstoppested ved slotsruinen Dronningholm på Auderødvej, skriver Frederiksborg Amts Avis.

Det er sket efter et påbud fra Slots- og Kulturstyrelsen fordi kommunen med projektet har overtrådt Naturbeskyttelsesloven, der siger at der ikke må ske ændringer inden for 100 meter omkring synlige fortidsminder uden tilladelse. 

Læs også Får skal bekæmpe genstridig plante

- Jeg kan bekræfte, at der er en verserende sag og at anlægsarbejdet er stoppet, siger Marie Walther, konsulent og arkæolog i Slots- og Kulturstyrelsen til Frederiksborg Amts Avis.

 

- Vi har fået et strakspåbud og har stoppet arbejdet.

Naja Steffensen, Trafik og Vej i Halsnæs Kommune.

På Halsnæs Kommune erkender man blankt som en ren tilståelsessag at have sat arbejdet med at etablere busstoppestedet igang klos op ad fortidsmindet uden at være opmærksom på lovgivningen, da man fandt, at det gav god mening at lave et bustoppested for den ny rute, der betjener Brederød og Auderød, ved en attraktion som Dronningholm. 

Læs også Halsnæsborgere bytter julemænd juleaften

- Vi har ikke været opmærksomme på restriktionerne 100 meter fra et fortidsminde, så vi har fået et strakspåbud og har stoppet arbejdet, siger Naja Steffensen, Trafik og Vej i Halsnæs Kommune.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv dagligt opdateret