Budgetaftale 2017: Alle partier med i ny københavneraftale

Budgetaftalen for Københavns Kommune 2017 er klar. Det betyder blandt andet flere billige boliger, et løft til byens udsatte og mere grøn transport.

Budgettet for Københavns Kommune 2017 er netop blevet vedtaget.

Ordførerer og repræsentantskaber har netop slået dørene på Københavns Rådhus op og alle partier er gået fra bordet som deltagere i forliget efter dette års budgetforhandlinger.

Det er første gang i Frank Jensens tid som overborgmester i Københavns Kommune.

Fælles fodslag på skolerne

For partierne var det store fælles fodslag på skolerne. I det nye budget er der derfor udsigt til massive renoveringer og forbedringer af de københavnske skoler.

Hos Enhedslisten i Københavns Kommune er man godt tilfredse med forliget, der blandt andet lyder på 140 millioner kroner til cyklisterne i hovedstaden. Det er dobbelt så meget som tidligere år, hvor cykelpakken har lydt på 75 millioner kroner.

- København skal af hensyn til miljøet, klimaet og fremkommeligheden prioritere investeringer i de grønne transportformer. Sidste år kom der desværre slinger i valsen med et stort fokus på parkering, men med Enhedslisten tilbage som budgetparti er bilerne igen sat bagerst og investeringerne i trafikområdet tilbage på den rette grønne kurs, siger Københavns teknik- og miljøborgmester Morten Kabell (EL).

Billige københavnerboliger og mere velfærd

I aftalen er også 160 millioner kroner blevet øremærket til billige boliger til københavnere, hvoraf 82 millioner skal bruges på nye ungdomsboliger.

Hos Dansk Folkeparti har budgetforhandlingerne også været en succes. Her har demensboliger, idrætsfaciliteter og bedre toiletforhold i hovedstaden været i højsædet - og alle punkter kom med i forliget.

- For Dansk Folkeparti har det været helt afgørende at prioritere velfærden – den københavnerne mærker i dagligdagen. Med aftalen sikrer vi blandt andet flere ungdomsboliger, boliger til demente og bedre busforbindelser. Som kultur- og fritidsborgmester glæder jeg mig desuden over, at vi igen i år prioriterer idrætten og kulturen med over 100 millioner kroner til nye svømmehaller, kunstgræsbaner og festivaler, siger Københavns kultur- og fritidsborgmester Carl Christian Ebbesen (DF).


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik