Brutal smykkerøver fra København identificeret af politiet

Udenlandsk politi har hjulpet Københavns Politi på vej i sagen om et brutalt røveri mod den kendte guldsmed A. Dragsted i København den 11. marts.

Den 11. marts 2016 blev en ældre, kvindelig ekspedient offer for et brutalt røveri i den kendte guldsmed A. Dragsted.

Her blev hun overmandet af røverne og senere fundet bagbundet på gulvet i guldsmedens baglokale, mens røverne forlod forretningen med genstande til værdi af et større beløb.

Du kan læse mere om sagen her: Politi efterlyser disse mænd efter røveri i St. Kongensgade

Efter røveriet mod guldsmeden, som har adresse i Store Kongensgade, udstedte politiet en efterlysning af de to formodede gerningsmænd.

Siden den 11. marts har politiet arbejdet videre med sagen, og det har nu ført til et nyt gennembrud.

Nu er den ene af de to gerningsmænd nemlig blevet identificeret, oplyser Københavns Politi til Ritzau tirsdag.

- Vi har fået identificeret den ene af de to gerningsmænd, siger politikommissær René Frederiksen fra Københavns Politi til Ritzau.

Der er tale om en mandlig rumænsk statsborger i 40'erne, som ifølge Ritzau er kendt for lignende kriminalitet.

Det er ved hjælp af billeder fra overvågningskameraer, at udenlandsk politi, fra et andet europæisk land, har identificeret den ene røver.

Med baggrund i en fængselskendelse, kan den mistænkte efterlyses internationalt, oplyser Københavns Politi til Ritzau.

Den anden person, som sættes i forbindelse med røveriet, er endnu ikke identificeret.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik