Brug bare lukkede kirker til noget andet

Kurbad eller kontorer. Mulighederne for at genbruge lukkede kirker til nye formål er mange, og det har danskernes opbakning, at der tænkes nyt.

Godt 60 pct. finder det ifølge en meningsmåling, som Rambøll/Analyse Danmark har foretaget for Jyllands-Posten, i orden at sælge overflødige kirker til nye og andre formål end kirkegang.

»Det flugter meget godt med de holdninger, jeg møder ude blandt danskerne. Det giver menighedsrådene, som jo har ansvaret for både at lukke og afhænde kirker, en bredere palet at arbejde med,« siger kirkeminister Manu Sareen (R).

København står foran en større lukningsbølge af kirker, idet biskop Peter Skov-Jakobsen har indstillet 14 kirker til lukning.

»Danskerne tænker pragmatisk. En lukket kirke skal helst bruges til noget fornuftigt. Jeg håber, at man først vil tænke på de såkaldte migrantmenigheder, som ofte mangler ordentlige kirkerum til at fejre gudstjeneste i.

En anden oplagt anvendelse er i forbindelse med socialt arbejde eller kulturelle aktiviteter. Diskoteker og supermarkeder har jeg derimod sværere ved at se for mig,« siger biskoppen.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik