Brothas-banden fra Nørrebro smider hættetrøjen og får rygmærker

Nørrebro-banden Brothas bliver til Black Jackets. Banden bliver en del af en langt større gruppering, bekræfter talsmand.

Nørrebro-banden Brothas, som blandt andet holder til i Mjølnerparken og Husum, er fortid.

Banden blev i lørdags en del af den tyske gruppering Black Jackets. Det skriver Ekstra Bladet mandag.

Ud over, at de sorte hættetrøjer nu bliver droppet til fordel for veste med rygmærker, betyder skiftet også, at de territorier, som Brothas bestyrede nu overgår til Black Jackets.

Se flere billeder fra localeyes.dk her.

- Brothas går ind i Black Jackets. Det er 100 pct. Alle Brothas-territorier går ind i det. Det er alt på Nørrebro, Rødovre, Husum, Avedøre og Albertslund, siger talsmanden fra Brothas, ’Mo’, til TV 2 og fortsætter:

- Det bliver et større og bedre broderskab. Du spørger, hvorfor vi har ’brug’ for det, og jeg svarer, at det ikke er fordi, vi har ’brug’ for det. Men præcis hvorfor, kommer ikke nogen ved. Det rager ikke Hr. og Fru Knoldesparker fra Jylland.

Black Jackets blev dannet i 1985 af hovedsageligt indvandrere fra Jugoslavien og Tyrkiet, og har hovedsæde i Tyskland og Holland. 

Allerede i december sidste år bekræftede Københavns Vestegns Politi Black Jackets ankomst til Ekstra Bladet.

Tilsyneladende har gruppen fået vokseværk og har slugt Brothas på sin vej.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik