Allan Ponti stod i forreste række under urolighederne på Nørrebro d. 18. maj 1993. I dag lider han af PTSD. Foto: Sofie Munk Gauger / TV 2 Lorry

Brosten, kaos og 113 skud: Dødsangsten har forandret Allans liv

Urolighederne på Nørrebro den 18. maj 1993 er nogle af de voldsommeste i nyere tid. TV 2 Lorry har talt med én betjentene fra forreste række.

Inde i Allan Pontis hoved afspilles de 25 år gamle lysbilleder stadigvæk:

Fremstrakte arme peger med deres pistoler. 

Kollegaen ved siden af ham bliver ramt af en brosten. 

Skudramte demonstranter bliver båret ud på skjolde. 

ALLAN PONTI

  • 57 år.
  • Fra 1989 til 1993 ansat som politiassistent i Rigspolitiet i København. 
  • Senere har han blandt andet arbejdet i PET og som IT-efterforsker med fokus på børneporno. 
  • I 2011 stoppede han i politiet, da han blev erklæret uegnet til tjeneste på grund af sygdom. Han blev diagnosticeret med PTSD (posttraumatisk stress).

Normalt er lysbillederne gemt væk i en mental "kasse", men når han fortæller sin historie, vælter de ud. Det bliver klart, at den dødsangst, han oplevede den 18. maj 1993, har ændret hans liv. 

Sådan udviklede dagen sig

D. 18 maj er valgdag, og danskerne skal stemme om Edinburgh-aftalen.

En gruppe utilfredse borgere har arrangeret en demonstration på Blågårds Plads på Nørrebro.

Der er sat en scene op, der sender musik, taler og festlige vibrationer ud over pladsen.

Men da resultatet af dagens EU-afstemning er kendt, ændrer stemningen sig. 

En gruppe på nogle hundrede demonstranter bevæger sig i flok fra pladsen for at vise deres utilfredshed ved Christiansborg. 

De når til Nørrebrogade, og pludselig bliver der kastet sten og molotovcocktail mod en politivogn.

Demonstranterne begynder at bygge blokader på gaden, og da politiet klokken 23.07 får en melding om brand i en lejlighed, er de nødt til at bryde igennem. Det viser sig dog at være et gadebål.

Herfra udvikler det sig til deciderede gadekampe, hvor demonstranterne kaster brosten mod politiet, som svarer igen med tåregas. 

00:32 Luk video

DE TRE SKUDEPISODER

00.35.00: Første skudepisode, hvor varselsskud affyres.
00.36.15: Anden skudepisode, hvor ordene "Skyd efter benene" lyder.
00.46.38: Tredje skudepisode, hvor enkelte skud affyres. 

Kilde: Politimuseet

Allan Ponti er hunderæd. Lyden af brosten mod plastikskjoldene giver en ufattelig larm. Han er overbevist om, at nu skal han dø.

Politiet føler sig maksimalt pressede. 

Kl. 00:35 affyres de første skarpe skud på Fælledvej. De bliver senere efterfulgt af yderligere to skudepisoder.

I alt sendes 11 demonstranter på hospitalet til behandling for skudsår. 

Hvor mange betjente, der blev såret, er der forskellige angivelser af. Men de fleste kilder beretter om cirka 90 tilskadekomne.

Betjente skyder mod demonstranter på Fælledvej. Foto: Bent Midstrup - Ritzau Scanpix

Allans hjerne lukker ned

I knap to årtier efter urolighederne går det betjent Allan Ponti ganske godt. 

Lige indtil en dag i 2011, hvor det slet ikke gør det længere.

Han er på det tidspunkt ansat som IT-efterforsker med fokus på børneporno, og der er kommet flere voldsomme episoder til i løbet af hans politikarriere.

HVAD ER PTSD?

  • PTSD (Posttraumatisk stressforstyrrelse) er en relativt langvarig og af og til kronisk tilstand. Den kan opstå efter alvorlige katastrofeagtige psykiske belastninger, for eksempel krig, ulykker og overgreb.
  • Mange er plaget af irritabilitet, søvnproblemer, koncentrations- og hukommelsesbesvær og humørsvingninger.


Kilde: Patienthåndbogen

Her siger Allan Pontis hjerne fra. Det sortner for ham. Og han kommer aldrig til at arbejde i politiet igen.

Diagnosen er PTSD, og han bliver erklæret uegnet til tjeneste. 

Pludselig kan han ikke huske to ting på en indkøbsseddel, og ordene har det med at svigte ham, når tanker skal forvandles til sætninger. 

- Jeg tør ikke at gå ikke igang med en samtale med folk, der er ret lang, fordi så ved jeg, at jeg går i stå, og så tænker folk: "Hvad er der galt med ham?". Jeg går ikke rundt med sådan et skilt, hvor der står "jeg er syg i hovedet", fortæller Allan Ponti. 

Oplevelserne svarer til krig

I 1993 havde politiet samarbejdsaftaler med krisepsykologer i Danmark, men der eksisterede ikke et koncept for psykologisk debriefing. 

Mit bud vil være, at det svarer nogenlunde til, hvad vi ser ved krigshandlinger eller naturkatastrofer og lignende.

Bjarne Frøslee Ibsen, tidligere chefpsykolog i Rigspolitiet

Allan Ponti fik derfor ikke snakket ud om episoden, før næsten tyve år efter. 

Ingen har tal på, hvor mange som ham, der findes.

Der findes nemlig ikke nogen opgørelse over, hvor mange betjente der har været sygemeldte eller har måttet lade sig pensionere på grund af urolighederne den aften i maj 1993. 

Bjarne Frøslee Ibsen blev i 1996 leder af en nyoprettet psykologtjeneste i Rigspolitiet, og han mener, at det gælder en stor del af de involverede politifolk.

- Mit bud vil være, at det svarer nogenlunde til, hvad vi ser ved krigshandlinger eller naturkatastrofer og lignende. 30-40 procent, vil jeg tro, har haft svære problemer med det, og stort set alle, der har deltaget i det, har jo været påvirket undervejs, siger han til TV 2 Lorry. 

LÆS MERE

TV 2 Lorry udgiver søndag den 20. maj en webdox, hvor vi tager dig igennem hele Allan Pontis historie og den betydning, urolighederne har haft for politiet.

 

Efterspillet

  • I dagene efter urolighederne godtog man politiets udlægning af begivenhederne og brugen af våben blev forsvaret.
     
  • D. 25 maj 1993 besluttede Justitsminister Erling Olsen dog efter stort pres, at der skulle gennemføres en uvildig undersøgelse af begivenhederne. Rigsadvokat Asbjørn Jensen udpeges til opgaven.
     
  • D. 29. august 1994 afleverede rigsadvokaten sin første rapport, men efter kritik måtte han udarbejde endnu én. Den lå færdig året efter. 
     
  • I januar 1996 gik Folketingets Ombudsmand ind i sagen. Han kritiserede rigsadvokatens arbejde for manglende uvildighed. 
     
  • I maj 1996 besluttede Folketinget til at nedsætte en undersøgelseskommission.
     
  • I år 2000 kom kommisionens rapport, som (indtil videre) er blevet et punktum i sagen. I den bliver politiets handlemåde og de 113 skud godkendt. Dog kritiseres politiet for ikke at have iværksat en systematisk undersøgelse af indsatsen d. 18. maj 1993.
    Kritikerne har holdt fast i, at centrale dele af hændelsesforløbet stadigvæk står ubesvarede.

Kilder: TV 2 Lorrys arkiv, Local Eyes' videooptagelser fra 18. maj 1993,  "Dramatiske Døgn i folkestyret" af Kaare R. Schou, fagmagasinet DANSK POLITI, Politimuseet, kommisionens redegørelse, DR, Politiken, Allan Ponti, Bjarne Frøslee Ibsen, Ole Madsen/The Thin Blue Line og Rigspolitiet.