Brøndbys aktie stiger med raketfart

Den konkurstruede klub får god start på fondsbørsen, hvor Brøndby-aktien er steget med knap 60 procent.

Brøndbys aktie på Københavns Fondsbørs er tirsdag morgen steget med 57,1 procent til 11,00 kroner.

Stigningen kommer, efter positive meldinger om at den konkurstruede klub har haft held til at få penge i kassen som følge af en aktieemission.

Klubben har tidligere meldt ud, at man går efter minimum 60 millioner kroner i forbindelse med den igangværende aktieemission.

På et bestyrelsesmøde mandag udtrykte næstformand Benny Winther sig positivt omkring at nå det mål, og det lader til, at investorerne er lige så positive som Winther.

Brøndby har arbejdet på en redningsplan gennem længere tid, efter at klubben præsenterede et underskud på 266,7 millioner kroner for 2012.

Økonomien er ikke blevet bedre af, at Brøndby i efteråret tabte den såkaldte feriepengesag til Spillerforeningen. Det vil sandsynligvis betyde endnu en stor millionudgift for Brøndby i den nære fremtid.

Nedrykning vil betyde øget behov på 25 mill. kr.

De store økonomi- og likviditetsproblemer har betydet, at Brøndby har kæmpet hele foråret med en redningsplan, der skal afværge en truende konkurs.

Skulle Brøndby ende med at rykke ud af Superligaen i denne sæson, så har direktør, Tommy Håkansson, slået fast, at klubben vil have behov for mere end 60 millioner kroner for at fortsætte driften.

Direktøren har anslået, at en nedrykning vil betyde et øget behov på 25 millioner kroner.

Brøndby vil komme med en foreløbig meddelelse om aktieudvidelsen tirsdag.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik