Brøndby-træner: Vi skal dominere Viborg

Brøndby skal dominere og holde et godt øje med Jeppe Curth, når Brøndby og Viborg søndag tørner sammen i Superligaen.

Dødbolde og angriberen Jeppe Curth. Det er, hvad Brøndbys tropper skal holde særligt øje med, når Brøndby søndag møder oprykkerne fra Viborg i Alka Superligaen.

Det siger Brøndby-træner Thomas Frank til klubbens hjemmeside.

- De er farligst på standardsituationer, men med Jeppe Curth tilbage har de offensivt flere strenge at spille på. Ingen kampe er nemme i Superligaen, og det gælder også kampen mod Viborg, siger Thomas Frank.

Han vil have, at hans tropper sætter sig tungt på kampen mod Viborg.

- Mod Viborg og deres defensiv skal vi have tålmodighed, men vi skal også turde dominere spillet. Dominerer vi kampen mod Viborg, som vi ønsker, så giver vi os selv en langt bedre chance for at score det afgørende mål, lukke kampen og dermed få et godt resultat med hjem ligesom sidst, siger Thomas Frank.

På papiret er der dog ikke meget at frygte for Brøndbys defensiv. Viborg har således kun scoret seks mål i 11 superligakampe i denne sæson. Tre af dem er sat ind af Jeppe Curth, mens sidste sæsons store profil i 1. division Serge Déblé endnu ikke har scoret.

Sidst holdene mødtes tilbage i august, vandt Brøndby 4-0, men det var ikke et retvisende billede på styrkeforholdet mellem de to hold på dagen, siger Thomas Frank.

- Resultatet i Viborg var vigtigt for os, da det var vores første sejr i Superligaen i denne sæson. Kampen i sig selv var dog langt mere lige, end resultatet antyder. Viborg spillede faktisk en fornuftig kamp, men vi var konsekvente i vores afslutninger, og da vi scorede til 2-0, mistede de lidt pusten, og så lukkede vi kampen, siger Thomas Frank.

Opgøret mellem Brøndby og Viborg begynder søndag klokken 16.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik