Brøndby slækker på millionkrav til sponsor

Brøndbys direktør afviser, at prisen for et hovedsponsorat i klubben er 15 millioner kroner om året.

Brøndby slækker sine krav til en kommende hovedsponsor efter i længere tid ikke at have kunnet lande en ny aftale.
Klubbens direktør Jan Lockhart siger til Ekstra Bladet, at han er lydhør over for tilbud, der er mindre end de anslåede 20 millioner, man får i den gamle aftale med Kasi Group og Jesper Nielsen, og de 15 millioner kroner, som sponsoratet hidtil har været vurderet til at koste.
- Vi er realistiske, og virksomheder skal være velkomne til at ringe, selv om de ikke lige har 15 millioner, siger han.
Brøndby har håbet på, at den nye spillelovgivning ville gøre det muligt at lande en aftale med et spilleselskab, men det er ikke sikkert, at det ender sådan.
- Vi har også været i konkrete samtaler med firmaer, der ikke har noget med spil at gøre.
- Jeg tror, at det er lige så sandsynligt, at det ender med en sponsor uden for bettingverdenen som inden for, siger Lockhart.
Han har angiveligt samtaler med flere interesserede firmaer i den kommende tid.
Brøndbys aftale med Kasi Group blev egentlig ophævet for to år siden, men så længe man endnu ikke har fundet en ny hovedsponsor, bidrager Jesper Nielsen stadig til klubkassen.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik