Brøndby skilles fra sponsor gennem otte år

Brøndby og Adidas går hvert til sit. Brøndby-direktør siger, klubben er tæt på ny tøjpartner.

Brøndby-fans skal i gang med at spare penge sammen, hvis de også efter sommerferien ønsker at eje den trøje, førsteholdets spillere sveder i.
De seneste otte år har der været tale om en Adidas-trøje, men samarbejdet mellem firmaet og superligaklubben stopper efter den igangværende sæson.
Brøndby IF og Adidas har i fællesskab besluttet, at der ikke laves en forlængelse af aftalen om sponsorat af spilledragt og fodboldudstyr. Aftalen udløber med udgangen af juni 2012. Begge parter ønsker at prøve noget nyt.
- Vi vurderer naturligvis løbende værdien af alle vores sponsorater for at sikre, at vi får mest muligt ud af de samlede ressourcer.
- I dette tilfælde har både Adidas og Brøndby IF været af den opfattelse, at det har været bedst at søge nye veje, siger manager for Adidas Group Danmark, Mikkel Christensen, i en pressemeddelelse.
Fodboldklubbens direktør, Jan Lockhart, kan samme sted berette, at man er tæt på en ny aftale.
- Nu kigger vi fremad, og vi er heldigvis langt i processen med at finde den helt rigtige, nye tøjpartner. Vi har haft flere attraktive muligheder at vælge imellem, og jeg regner derfor med, at vi inden for kort tid vil offentliggøre Brøndby IF's nye tøjpartner, siger han.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik