Brøndby melder ud: DM-guld senest i 2018

Superligaklubben Brøndby melder ambitionerne ud. Klubben vil vinde DM-guld senest i sommeren 2018.

Superligaklubben Brøndby IF melder målsætning ud: Skal vinde DM-guld senest i 2018. Og medaljer hver sæson. Det oplyser klubben i sit halvårsregnskab.

I sin delårsrapport skriver selskabets bestyrelse, at Brøndby IF skal vinde DM-guld senest i sæsonen 2017/2018. Desuden skal holdet vinde medaljer i hver eneste sæson.

I sidste sæson blev klubben nummer fire i Superligaen. I sommeren 2013 undgik klubben nedrykning efter en tung sæson, som resulterede i en niendeplads.

Brøndby har vundet DM-titlen 10 gange i perioden fra 1985 til 2005.

Samtidig har klubben sat en række ambitiøse mål i forhold til udviklingen af egne spillere til såvel superligatruppen og til ungdomslandshold.

Ifølge delårsrapporten er økonomien lige nu som forventet.

Halvårsresultatet blev et underskud på 150,4 millioner kroner.

Klubben oplyser, at den forventer et underskud for året på 160-170 millioner kroner. Det er samme forventninger, som tidligere har været meldt ud.

Den økonomiske målsætning kræver, at klubben i fremtiden bliver uafhængig af spillersalg.

Et større spillersalg er øjensynligt på vej inden transfervinduet lukker på mandag. Klubben meddelte torsdag, at den forhandler med udenlandske klubber om et salg af angriberen Simon Makienok.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik