Brøndby-direktør: Lad fødderne tale

Flere Brøndby-spillere har gennem medierne luftet deres utilfredshed. Hold munden lukket og lad fødderne tale, lyder opfordringen fra klubdirektøren.

Brøndby IF's bænk er som regel besat af velbetalte
stjernenavne, og flere af dem har gennem medierne luftet deres
utilfredshed med omfanget af den spilletid, de bliver tildelt af
træner Kent Nielsen. Men deres udtalelser finder ikke sympati
hos Brøndby-direktør Frank Buch-Andersen.
- De skal lade fødderne tale og ikke noget som helst andet.
Vil man overbevise træneren om, at man bør være med på holdet,
så gør man det ved at give den gas på træningsbanen.
- Det er dér og ingen andre steder, de skal overbevise Kent.
Og så drejer det sig ellers om gribe chancen, når den kommer,
siger Frank Buch-Andersen til Ekstra Bladet.
Det er spillere som Alexander Farnerud, Peter Madsen, Stefan
Gislason og Jan Kristiansen, der har luftet deres utilfredshed
over manglende spilletid.
/ritzau/


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik