Brøndby-træner: Vi var bedre end FC København

FC København spillede primitivt og med lange bolde, og Brøndby var bedst, mener træner Alexander Zorniger.

Brøndby-træner Alexander Zorniger ærgrede sig over 1-3-nederlaget til FC København i årets pokalfinale.

Tyskeren mener, at Brøndby var det bedste hold på banen set over hele kampen, men han erkender, at det gik galt i de sidste minutter.

- Vi var klart det bedste hold. Det var vi indtil FCK's 2-1-mål.

- Jeg troede, vi ville vinde kampen. Vores spillere reagerede godt efter vores 1-1-mål.

- Derfor er det svært at acceptere nederlaget. Især fordi FCK-spillerne virkede trætte til slut, siger Zorniger.

- Vi havde mulighederne

FCK-angriberne Andreas Cornelius og Federico Santander scorede til 2-1 og 3-1 i det 83. og 85. minut.

- Vi var tæt på FCK, og vi havde mulighederne for at vinde kampen.

- Vi underholdt virkelig fansene i disse fantastiske omgivelser. Derfor er det ekstra hårdt at tabe denne kamp, siger Zorniger.

Brøndby-træneren mener, at FCK spillede primitivt og lukrerede på lange bolde, som da Cornelius scorede til 1-0 i starten af første halvleg.

- Vi skulle bruge et drømmemål, og de skulle bare bruge en lang bold, konstaterer Zorniger.

Håber på forstærkninger

Det var Teemu Pukki, som udlignede til 1-1 for Brøndby, efter at Hany Mukhtar havde hamret et frispark på overliggeren.

I næste sæson håber Zorniger på at kunne forstærke holdet, selv om flere af holdets nuværende spillere også kan ryge den anden vej.

- Vi skal lære af denne kamp, så vi kan tage de næste skridt. Vi må acceptere, at vi vil miste nogle spillere.

- Vi skal have flere spillere med kvalitet. FCK har flere penge end os. Vi skal analysere sæsonen og se, hvor vi skal forbedre os, siger Zorniger.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik