Brøndby-træner: Spillerne skal præstere og holde mund

Brøndby-træner Alexander Zorniger nægter at høre klynk sine fra spillere eller deres agenter. Og det er slut med at kunne gemme sig på banen i skyggen af andres gode præstationer

Når nøglespillere forlader klubben må andre træde i karakter.

Brøndbys cheftræner Alexander Zorniger slår fast, at han som Brøndby-cheftræner ikke gider høre klynk sine fra spillere eller deres agenter.

Salget af Andrew Hjulsager til Celta Vigo efterlader et hul, som skal lukkes. Og så er det op til andre spillere at gribe chancen.

Christian Nørgaard er en naturlig del af forsøget på at lægge puslespillet på midtbanen bedst muligt. Han har i efteråret spillet på den defensive midtbane, men kan rykkes frem i banen for at give plads til Rodolph Austin.

Derudover er flere i spil i Alexander Zornigers kabale.

- Vi må se, hvordan Frederik Holst udnytter situationen, hvordan det går med Zsolt (Kalmár), og så får vi forhåbentlig Lebogang (Phiri, der er syg) tilbage.

- Vi må se, hvordan det går med Rezan (Corlu). Alle skal stramme sig an og præstere, siger Alexander Zorniger til Brøndbys app i et interview lavet på træningslejren i Dubai.

quote De kan ikke gemme sig mere, som nogle af dem gjorde i den første halvdel af sæsonen

Alexander Zorniger, Cheftræner, Brøndby

- Ikke flere undskyldninger. Jeg gider ikke høre agenter sige, at deres spillere ikke får chancen. De (spillerne) skal bare præstere og holde mund, siger den tyske træner.

Brøndbys cheftræner har frem til 19. februar til at løse puslespillet.

Her skal Brøndby spille den første superligakamp i foråret på udebane mod FC København.

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik