Brøndby-træner efter klø: 'Det gør naller'

Thomas Frank og Daniel Agger er enige om, at Brøndby var langt fra topform, da de søndag tabte 1-4 til Aab.

Træner Thomas Frank og Brøndby har de seneste kampe oplevet fremgang og stabile præstationer i Alka Superligaen.

I søndagens udekamp mod AaB var det dog et helt andet Brøndby-mandskab, der klart tabte 1-4.

Nederlaget kommer efter gode Brøndby-kampe, og derfor gør den mangelfulde præstation ekstra ondt på cheftræner Thomas Frank.

- Den gør ekstra naller i dag, når vi taber med fire mål imod. De er bare ekstremt effektive, og når vi ikke rammer niveau, så bliver det en dårlig cocktail.

- De rammer deres topniveau i dag, og når de gør det, så er de ekstremt svære at spille mod. Når vi så ikke tager vores chancer, så bliver det ikke en lige kamp, siger Thomas Frank til Ritzau.

Anfører Daniel Agger var langt fra tilfreds med sit holds indsats, og på samtlige parametre var Brøndby mindst et skridt efter AaB.

- Det er foruroligende så lavt et bundniveau, vi har. Det, der er mest frustrerende, er, at vi skal kæmpe for vores chancer, mens de kommer alt for nemt frem til deres. Forskellen på dem og os er, at de scorer på deres chancer, det gør vi ikke. De vinder deres nærkampe, det gør vi ikke, og så kommer du ikke nogen steder på det her niveau, siger Daniel Agger til Ritzau.

Med nederlaget indtager Brøndby efter ni kampe en placering som nummer otte i Superligaen.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik