Brøndby slipper med skrækken: Skader er ikke alvorlige

Både Daniel Agger og Rodolph Austin kan være tilbage på banen i denne uge, selv om de udgik med skader søndag.

Superligaklubben Brøndby slipper med skrækken. To af klubbens største profiler - Rodolph Austin og Daniel Agger - er snart tilbage på banen, efter de søndag udgik med skader i forårspremieren mod Hobro, der blev vundet 1-0.

Værst så det ud med den jamaicanske afrydder på midtbanen Rodolph Austin, der måtte fragtes på hospitalet søndag aften efter et hårdt slag på ydersiden af knæet.

- Undersøgelser har nu vist, at der ikke er tale om et brud, men at det var slaget og et medfølgende tryk på en nerve, der satte Austin ud af spillet, skriver Brøndby på sin hjemmeside.

Tirsdagens træning og fysiske test vil vise, om han inkluderes i truppen til pokalkvartfinalen i Skive onsdag aften.

Daniel Agger udgik med en forstrækning i siden af maveregionen. Han sidder over i opgøret mod Skive, men er i spil til søndagens kamp i Superligaen mod Sønderjyske på udebane, oplyser Brøndby.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik