Brøndby IF låner 14 millioner af formand

Klubben er nødsaget til at låne de mange millioner hos bestyrelsesformand Jan Bech Andersen, fordi klubben mangler en aftalt transferindbetaling.

Klubben har indbragt modparten i transferforretningen for Fifa Players Status Committee, der har påbegyndt behandlingen af sagen.

Det skriver Brøndby IF i en pressemeddelelse.

På nuværende tidspunkt kan klubben ikke få en klar tilkendegivelse om, hvornår betalingen vil finde sted, og derfor har Brøndby IF fået tilsagn om en midlertidig finansiering.

- Som klub har vi aldrig oplevet noget lignende. Vi ønsker fair play på banen, men det skal også gælde uden for kridtstregerne, siger Brøndbys direktør, Søren Vadmand.

Brøndby IF skal tilbagebetale lånet den 31. juli 2016. Brøndby IF kan dog vælge at tilbagebetale lånet før denne dato.

Lånet forrentes af Brøndby IF med fem procent til Jan Bech Andersen i lånets løbetid, skriver Brøndby.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik