Brøndby fastholder spinkelt superligahåb efter uafgjort

Selvom FCK i dag vandt overbevisende med 3-0 på hjemmebane over Lyngby, havde de brug for et Brøndby-nederlag for at blive mestre.

Der er stadig fem kampe tilbage efter dagens runde i den danske Superliga, men FC København er ikke særlig langt fra at blive mestre.

Brøndby har dog med dagens 1-1 resultat hjemme mød SønderjydskE forlænget spændingen i en runde mere, da de efter at have været bagude det meste af kampen fik udlignet med godt 20 minutter igen.

Længe så det ellers ud til, at Superligaguldet allerede efter dagens spillerunde kunne sikres for FC København. I stedet må Københavnerne vente til på fredag, hvor de med en sejr ude mod FC Nordsjælland selv kan sikre sig trofæet.

FC København vandt i dag overbevisende på hjemmebane med hele 3-0 over denne sæsons positive overraskelse, oprykkerne fra Lyngby, som efter dagens resultat befinder sig på en 4. plads, og dermed stadig har mulighed for at vinde bronzemedaljer.

 

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik