Brøndby bedst til at aktivere folk uden for arbejdsmarkedet

Opsvinget har bidt sig fast, og der mangler arbejdskraft. Kommunerne har et potentiale i mennesker, der reelt er uden for arbejdsstyrken, mener Dansk Arbejdsgiverforening.

Arbejdsløsheden falder, og virksomhederne har i stigende grad svært ved at finde nye medarbejdere.

Dansk Arbejdsgiverforening har i mandag offentliggjort en analyse, som viser, at en række af landets kommuner har været dygtige til at reducere den andel af befolkningen, der står uden for arbejdsstyrken - man har altså skaffet flere personer, der kan tage et arbejde.

I langt de fleste kommuner har der været en positiv udvikling på området. Men fire kommuner i TV 2 Lorrys sendeområde skiller sig ud - for her har der været en stigning. Andelen af personer uden for arbejdsmarkedet er vokset.

quote I mange kommuner ligger der et uforløst potentiale til at øge antallet, der står til rådighed

Dansk Arbejdsgiverforening

Opgørelsen gælder årene 2015 til 2018, og de fire kommuner, der ikke har fået nedbragt andelen af befolkningen, der er uden for arbejdsstyrken, er Vallensbæk - her er der status quo, mens andelen er vokset i Roskilde (med 0,9 procent) og Høje Taastrup (med 3,4 procent) og Tårnby, som ligger i bund  (med 4,3 procent).

I den modsatte ende finder man Brøndby, som har reduceret andelen med hele 14, 7 procent og Hørsholm med 12,9 procent.

I Brøndby er det særligt de såkaldte aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, man har fået helt eller delvist ud på arbejdsmarkedet, og det skyldes en målrettet indsats.

- Vi gennemfører en omfattende screening af de enkelte personer. Det sker via en jobkonsulent, en socialrådgiver og en sundhedskoordinator. Her kigger vi på, hvad der er muligt for den enkelte borger, så udarbejder vi guidelines og finder muligheder og tilbud, siger  Bjarne Bo Larsen, der er jobcenterchef i Brøndby Kommune.

quote De oplever jo pludselig en følelse af normalitet.

Bjarne Bo Larsen, jobcenterchef, Brøndby

Og hver gang det lykkes, sparer kommunen penge.  Samtidig vil borgerne oftest opleve større tilfredshed.

- De oplever jo pludselig en følelse af normalitet, af betydning, selvværd og velvære. Nogle starter i praktik hos en virksomhed, og så kan det ende med, at de bliver helt eller delvist selvforsørgende, siger Bjarne Bo Larsen.

Han erkender, at nogle af personerne måske kan føle sig presset til at starte med, men siger også, at tingene oftest ændrer sig, når folk så kommer ud og opdager, at de rent faktisk kan nogle ting - uanset om det er i nogle timer eller længere tid hver uge.

I Tårnby er udviklingen gået den anden vej. Her er andelen af folk, der befinder sig uden for arbejdsstyrken vokset. Men formanden for  Tårnbys Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalg, Winnie Sørensen (SF), understreger, at kommunen bestemt ikke ser passivt til.

- Vi har lige her i 2019 ansat seks nye sagsbehandlere, der blandt andet skal arbejde med den her gruppe. Her skal de blandt andet lave individuelle uddannelses- og jobplaner. Men jeg vil da godt sige, at Tårnby har en sæsonkorrigeret ledighed på 3,4 procent, og vi har en langt højere beskæftigelse end andre kommuner, siger hun.

Winnie Sørensen er A-kasse-leder for 3F i Kastrup. Og i den rolle kan hun ikke lade være med at komme med et hip til Dansk Arbejdsgiverforening.

- Vi hører om ledige stillinger, og når vi så kontakter dem, så holder det ikke. Så er det pludselig lang tid siden. Arbejdsgiverne er for dårlige til at annoncere de jobs, der er, siger hun, og påpeger, at der også mangler praktikpladser til unge.

Dansk Arbejdsgiverforening har regnet sig frem til, at hvis alle kommuner var lige så dygtige, som den bedste tredjedel, så ville de sammenlagt kunne øge arbejdsstyrken med 19.000 personer.

Her ligger potentialet

Dansk Arbejdsgiverforening gør selv opmærksom på, at analysen skal ses med det forbehold, at nogle kommuner for eksempel har modtaget mange flygtninge, og at de derfor har haft helt særlige udfordringer med gruppen, der er uden for arbejdsmarkedet.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Erhverv

Natascha Artikelfoto

playNatascha er tilbage i arbejde efter trafikuheld: "Her kan jeg mærke, at folk tror på mig"

SAS Scandinavian Airlines

Corona giver SAS største underskud i selskabets historie

Københavns lufthavn

Lufthavnen fyrer igen medarbejdere

20200407-124606-L-1920x1279we

Byggede luksusboliger i Nordsjælland: 18 udenlandske arbejdere anholdt

Lorryland

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere