Broen, der splittede en kommune, allerede inden den blev bygget

I Frederikssund er det lykkedes at bygge en bro, der deler vandene.

Det er ikke kun i Roskilde Fjords mørke vand under den betongrå højbro, bølgerne omkring Kronprinsesse Marys Bro går højt.

Fortalere bruger ord som tiltrængt, en stærk forbindelse og det muliges kunst, når de beskriver broen. Modstandere trækker gloser som uretfærdig, konkurrenceforvridende og galimatias frem fra ordforrådet.

Konflikten har stået på i flere år og handler i bund og grund om to master, der står for enden af broen.

For det blotte øje kunne det ligne lygtepæle. Men de to stålkonstruktioner, der hvælver over motortrafikvejen, er ikke gadebelysning.

Det er i stedet et betalingsanlæg, der med kameraer registrerer nummerplader eller brobizz og opkræver bilister på den nye bro.

14 kroner for køretøjer under 3,5 tons, og 41 kroner for køretøjer tungere end det, hver vej. Og samtidig forbydes tunge køretøjer at køre over den gamle bro lidt længere mod nord, som siden opførelsen i 1935 ellers har været gratis.

Nu står Kronprisesse Marys Bro klar efter flere års anlægsarbejde.

Broen, der er slutter sig til Storebæltsbroen og Øresundsbroen som landets eneste betalingsbroer, er blandt de ti største i Danmark. Den har været 13 år undervejs og har kostet små to milliarder kroner.

Lørdag indvies den, når Kronprinsesse Mary klipper snoren over og sender tusindevis af løbere, cyklister, sæbekassebiler, veteranbiler og andre borgere over den 1,4 kilometer lange bro ved arrangementet Fest over fjorden.

Mandag bliver det hverdag, og broen – og betalingsanlægget – tages i brug.

Her er historien om Danmarks nyeste og måske mest omdiskuterede bro.

Der har i årtier været talt om behovet for en ny forbindelse over Roskilde Fjord.

Den gamle klapbro fra 1935, Kronprins Frederiks Bro, har længe været synonym med kø-kørsel, tæt trafik, trængsel og tung trafik, der skærer Frederikssund over i en nordlig og en sydlig bydel.

I 2006 begyndte idéen om en ny bro over Roskilde Fjord at udvikle sig i retning af noget konkret, da der i den daværende VK-regering blev afsat penge til at undersøge mulighederne for en mulig bro eller tunnel i en såkaldt VVM-redegørelse.

Med den i hånden besluttede et enigt Folketing med undtagelse af Enhedslisten i november 2010, at der var behov for en ny forbindelse over Roskilde Fjord syd for den eksisterende Kronprins Frederiks Bro. Det blev vedtaget, at man ville prioritere dette ved den næste anlægslov.

Idéen om en tunnel under fjorden var også på tale, men sådan en ville blive tre gange dyrere end en højbro. Derfor var Vejdirektoratets anbefaling at bygge en højbro over fjorden til en pris på to milliarder.

Da det for staten fire år senere igen blev muligt at realisere anlægsprojekter, stod en højbro over Roskilde Fjord derfor øverst på ønskelisten.

Straks mere kontroversiel var finansieringsmodellen, Folketinget vedtog. Det statslige bidrag til broen vedtages til omkring 650 millioner kroner, mens de øvrige 1,35 milliarder til det to milliarder kroner dyre projekt skulle finansieres via brugerbetaling over 40 år.

- Det bliver godt og smukt. Det hjælper erhvervslivet og borgerne og bliver godt for udviklingen i Frederikssund og Hornsherred, udtalte Dansk Folkepartis Pia Adelsteen, der selv tidligere var byrådsmedlem i Frederikssund.

Og mens den daværende transportminister Henrik Dam Kristensen (S) bakkede op og til Politiken kaldte modellen for en ”smuk måde” at løse udfordringen på, så var tonen markant anerledes hos Enhedslisten, der som det eneste parti stemte imod projektet.

- Det er helt vildt, at man vælger at lave det brugerbetalt. Det har man jo kun gjort på de store forbindelser. Det er ulige i forhold til de andre mindre forbindelser rundt omkring, hvor der ikke er brugerbetaling, siger Enhedslistens trafikordfører, Henning Hyllested dengang.

- Man har aldrig undersøgt, hvilke alternativer der er. Man har blot konstateret, at der er meget trafik om morgenen og om eftermiddagen, og så har man konkluderet, at der er brug for en ny bro, lød det dengang.

Men vedtaget blev både bro og brugerbetaling, og ikke længe efter begyndte utilfredsheden at ulme blandt lokalbefolkningen på begge sider af fjorden.

Når man taler om fjordforbindelsen, taler man ofte om Frederikssund og ”den anden side”. Hornsherred, hvor det gamle Jægerspris Kommune ligger. Det er især borgerne på denne side af fjorden, der dagligt krydser Roskilde Fjord, og som længe har påpeget behovet for en ny forbindelse.

Her bor Susanne Bartholin, der er tidligere byrådsmedlem i Jægerspris Kommune for Venstre før sammenlægningen med Frederikssund. Hun er tilhænger af broen, men bestemt ikke tilhænger af broens medfødte afgift.

I mere end ti år har hun kæmpet en indædt kamp mod betalingsanlægget. Selv inden brugerbetaling blev en vedtaget realitet, stod hun i spidsen for en organiseret borgergruppe mod broafgift. Susanne Bartholin har blandt andet arrangeret demonstrationer, indsamlet underskrifter mod brugerbetalingen og sågar med flere hundrede borgere gået i fakkeltog over den gamle bro i protest.

- Det har været som at slå i en dyne, siger hun om de seneste års kamp for at råbe politikerne op.

Susanne Bartholins borgergruppe var blot en af flere, der opstod, efter betalingsbroen blev vedtaget. Sidste år blev grupperne enige om at slå kræfterne sammen, og sammen med et byrådsmedlem i Frederikssund Kommune, et tidligere folketingsmedlem og en fotograf var Susanne Bartholin med til at stifte gruppen ”Broaftigt? Nej tak!”

- Broafgiften er med til at skævvride befolkningen. Det er helt hen i vejret, at borgere skal betale for at færdes i deres egen kommune, siger hun.

Politikerne kunne have forudset, at brugerbetaling ville blive en upopulær beslutning.

Tilbage i 2010, da de første forundersøgelser af en mulig brugerbetalt broforbindelse blev undersøgt, advarede Vejdirektoratet Folketingets trafikudvalg om folkets modvilje. I forbindelse med VVM-redegørelsen blev det kortlagt, at fem ud af seks ville vælge en betalingsbro fra for i stedet at søge mod den gratis Kronprins Frederiks Bro – uanset kø og eventuelle forsinkelser.

Dette billede blev igen bekræftet i starten af 2018, da selskabet bag broen foretog en ny rundspørge. Mens 88 procent af de adspurgte medgav, at broen var en god ide, som de bakker op om, svarede 82 procent, at de var imod brugerbetaling.

- Hvorfor skal vi betale for at bruge en bro, når man alle andre steder i landet kan køre over broer kvit og frit? Den nye bro er reelt set bare en tiltrængt omfartsvej. Der er jo ikke andre steder i landet, hvor man betaler for at køre på en omfartsvej, siger Susanne Bartholin.

Ad to omgange har gruppen indsamlet og afleveret underskrifter fra lokalområdet mod brugerbetaling på Kronprinsesse Marys Bro til to forskellige transportministre. Senest i februar 2018, hvor daværende transportminister Ole Birk Olesen (LA) fik overleveret 13.750 underskrifter – et antal, der er højere end den forventede daglige trafik over den kommende bro.

Også den nuværende transportminister Benny Engelbrecht (S) har stiftet bekendtskab med borgergruppens modstand. I kølvandet på den nylige regeringsdannelse rettede gruppen henvendelse til ministeren for at høre, om han ville tage sagen op.

I sit svar til gruppen skriver Benny Engelbrecht, at hvis politikerne ikke var blevet enige om en brugerbetalt bro, så havde borgerne i Frederikssund Kommune risikeret, at der måske slet ikke ville komme en bro. Og en bro, det er der brug for, skriver han.

- Beslutningen om brugerfinansiering har således gjort det muligt, at den nye bro allerede står klar i efteråret 2019, så bilister, der vælger at køre den vej, samlet set får en gevinst, fordi de sparer tid frem for at holde i lange køer på den eksisterende bro. Det vil blive en gevinst for de mange pendlere og for erhvervslivet i området, skriver Benny Engelbrecht (S) til borgergruppen.

Den gevinst har Lars Brinch, der bor i Hornsherred på ”den anden side” af broen, svært ved at få øje på. Han arbejder i København, hustruen i Hillerød. De har to børn, der går til fritidsaktiviteter i Frederikssund.

Egentlig havde han tænkt sig at benytte den nye bro dagligt, men så satte han sig for at regne ud, hvor stort økonomisk indhug, daglig brug af fjordforbindelsen vil betyde.

- Det vil koste en familie med vores bevægelsesmønstre omkring 17.000 kroner årligt at benytte broen dagligt, har han tidligere forklaret.

Derfor vil han og familien fortsætte med at bruge den gratis forbindelse over den gamle Kronprins Frederiks Bro.

- Vi bor heldigvis tæt på den gamle bro, men der er helt sikkert mange familier lig vores, der er bosat længere nede sydpå i Hornsherred, for eksempel i Skibby og Skuldelev, som kommer til at blive økonomisk ramt af brugerbetalingen, siger han.

En økonomisk luns fik pendlerne dog, da Finansloven for 2019 blev vedtaget. Baseret på fradragene fra Storebæltsbroen og Øresundsbroen blev der vedtaget et skattefradrag for pendlere på 12 kroner. Reelt set betyder det ifølge selskabet bag broen, at det kommer til at koste pendleren ”otte-ni kroner” at krydse fjorden på den nye bro.

Anderledes ser situationen ud for erhvervsdrivende med tunge køretøjer. Når Kronprinsesse Marys Bro åbner, bliver lastbiler og andre tunge transportmidler nemlig forment adgang over den betalingsfri Kronprins Frederiks Bro.

En af dem, som snart kan se frem til en ekstra udgift i regnskaberne, er Erling Kristensen, der er vognmand ved Stenager Transport i Frederikssund. Til DR P4 har han forklaret, hvor store økonomiske omkostninger, de kommende brotakster samt de nye regler for at krydse Roskilde Fjord vil få for hans virksomhed.

- Vi ender nok med at bruge på den anden side af 400.000 kroner om året på broafgift. Nogle af vores kollegaer vil flytte deres forretning helt ud af kommunen, nogle vil lægge deres ture om, sige nej til opgaver, og sågar snakker nogle om at lukke, siger Erling Kristensen til DR.

Frederikssunds borgmester, John Schmidt Andersen (V), var egentlig også blandt dem, der i sin tid hellere havde set en tunnel – og især ikke en betalingsbro.

Sammen med et flertal i byrådet var han dog selv med til at stemme for brugerbetaling. Derfor bakker han op om den kommende bro og opfordrer borgerne i kommunen til at gøre det samme.

- Broen bliver til daglig glæde for mange tusinde borgere, ligesom eksisterende og kommende virksomheder vil få glæde af den direkte transportvej, har John Schmidt Andersen tidligere skrevet i en meddelelse fra kommunen til borgerne.

Han erkender dog, at broafgiften ikke var det, han havde ønsket sig:

- At der så samtidig skal betales for at køre over broen er selvfølgelig ikke en idé, der er groet i min baghave. Allerhelst havde vi ønsket os, at løsningen havde været en lang, statsfinansieret tunnel. Men politik er også det muliges kunst, og det betød i dette tilfælde, at en del af finansieringen skal komme fra brugerbetaling, har han tidligere skrevet i en meddelelse fra kommunen til borgerne.

Ikke mindst tidsbesparelsen for pendlere i myldretiden har været blandt fortalernes flittigst brugte argumenter for broen.

Vejdirektoratet har lavet beregninger, der viser, at Kronprinsesse Marys Bro forventes at give tidsbesparelser på mellem 19 og 31 minutter for personer, der kører i bil fra Skibby til Ballerup i morgenmyldretiden.

Samtidig argumenteres der også for, at trafikanterne, der kører fra Jægerspris-området over den gamle Kronprins Frederiks Bro, vil spare tid på grund af en forventet reduceret trafik på broen.

- Kronprinsesse Marys Bro kommer til at reducere den velkendte kø omkring Kronprins Frederiks Bro ved at flytte al lastbiltrafikken og en del af personbilerne til den nye bro. Dermed slipper borgere og virksomheder for at spilde deres tid på at sidde i kø og for at tilrettelægge deres hverdag efter trafikken på og omkring Kronprins Frederiks Bro. Den bliver en stor gevinst for området, siger Leif Tullberg, bestyrelsesformand i det statsstiftede selskab Fjordforbindelsen Frederikssund.

I 2018 kørte der i gennemsnit 22.000 køretøjer over den gamle Kronprins Frederiks Bro – heraf 1.800 store køretøjer. Med den nye Kronprinsesse Marys Bro regner Vejdirektoratet med, at op mod 6.000 færre køretøjer dagligt vil benytte den gamle bro for i stedet at bruge den nye bro.

Og det betyder mindre tung trafik gennem Frederikssund, hvilket glæder borgmester John Schmidt Andersen (V), der i øvrigt også selv er bestyrelsesmedlem i Fjordforbindelsen Frederikssund.

- Det bliver godt, at vi får flyttet den tunge trafik væk fra den gamle bro. Forhåbentlig betyder det færre uheld, mindre larm og en bedre sammenhæng i byen for de mange cyklister, fodgængere og familier, der bor og færdes i området omkring J.F. Willumsens Vej i Frederikssund, har han tidligere udtalt.

Den nye bro fik sit navn i 2015, efter borgere havde stemt, og en dommerkomité godkendte folkets ønske.

Derfor kom det heller ikke bag på mange, da det blev annonceret, at Kronprinsesse Marys skulle indvie den nye bro. Lørdag klipper kronprinsessen den røde snor over og kickstarter en fest, der har været et større tilløbsstykke for mange.

- Jeg er sikker på, at det bliver en sand folkefest, og at Kronprinsesse Marys deltagelse er med til at gøre dagen ekstra særlig for rigtig mange, siger borgmester John Schmidt Andersen (V) om lørdagens arrangement.

Ikke mindst for de lokale løbeklubber Fjordløberne og Out-Run Frederikssund, der arrangerer et broløb, hvor 10.000 billetter blev revet væk i løbet af få timer.

- Det overgår vores vildeste fantasi, lød det fra Torben Hansen, formand for Fjordløberne, i maj måned, da billetterne blev udsolgt.

Der forventes ud over de mange løbere også at dukke tusindevis af mennesker op til de mange andre indslag, der fylder ud ved det, der er navngivet Fest over fjorden.

Borgergruppen ”Broafgift? Nej tak!” deltager også ved lørdagens festligheder. Det er glædeligt, at broen er færdig, mener de, så derfor har de ikke tænkt sig at sidde surmulende med korslagte arme og se til, mens den nye bro fejres.

- Vi stiller et telt op og er med til festdagen. Vi har bannere, hvor der står ”Kronprinsesse Marys Bro –  ja tak. Broafgift – nej tak” på. Og så deler vi klistermærker og flyers ud, forklarer Susanne Bartholin.

Søren Weimann, der er løst tilknyttet borgergruppen, har dog planlagt en noget anderledes indvielse af fjordforbindelsen.

Som protest mod betalingsanlægget har han organiseret en tur over fjorden til søs. Langs fjordforbindelsen på broens åbningsdag samles en eklektisk flok af kajakker, stand-up paddleboards, sejlbåde, små motorbåde, svømmere og måske endda en tømmerflåde og krydser Roskilde Fjord for at vise deres utilfredshed.

- Den eksisterende Kronprins Frederiks Bro har i årevis ikke kunnet håndtere trafikken, og den desperation som trafiksituationen har medført, har Folketinget udnyttet til at få afprøvet brugerbetaling på en lokal forbindelse. Vi vil gerne markere helt entydigt, at vi ikke mener, at det kan være rigtigt, at der pålægges brugerbetaling for at vores kommune kan hænge trafikmæssigt sammen på en ordentlig måde, siger Søren Weimann.

Og mens Søren Weimann krydser fjorden på sit paddleboard, krydser de første biler 22 meter over ham Roskilde Fjord på Kronprinsesse Marys Bro nylagte asfalt.

Den 28. september bliver Danmarks tredje betalingsbro taget i brug. Men mandag borgergruppens kamp mod broafgiften fortsætter.