To brødre anholdt for knivstikkeri til gymnasiefest

Politiet betegner det som et gennembrud, da de her til eftermiddag kunne anholde mand nummer to, som de mener har del i et knivstikkeriet i Hellerup.

Natten til lørdag blev en 22-årig mand alvorligt såret, og hans lunge klappede sammen efter et knivstikkeri ved en privatfest for gymnasieelever.

quote Nu har vi, hvad vi mener, er de hovedmistænkte i sagen i vores varetægt.

Politikommissær ved Nordsjællands Politi

Efter knivstikkeriet eftersøgte politiet en 17-årig dreng, som lørdag eftermiddag meldte sig selv til politiet. Og søndag ringede en advokat på vegne af en 19-årig mand, der gerne ville forklare sig til politiet.

- Nu har vi, hvad vi mener, er de hovedmistænkte i sagen i vores varetægt, siger Brian Stybe Grayston, politikommissær ved Nordsjællands Politi, til TV 2 Lorry.

Politiet skal nu snakke med vidner

Ved et lukket retsmøde i Retten i Hillerød søndag, lykkedes det anklagemyndigheden at få varetægtsfængslet de to brødre i 3 uger. Begge er sigtet for drabsforsøg. Den ene af brødrene er dog i et ungdomsfængsel da han er under 18 år.

Politiet vil de kommende dage stykke hændelsesforløbet sammen gennem vidneafhøringer.

quote Nu skal vi ud og snakke med vidner, vi skal genafhøre vidner. Vi har også andre vidner, vi vil søge efter.

Politikommissær ved Nordsjællands Politi

- Nu skal vi ud og snakke med vidner, vi skal genafhøre vidner. Vi har også andre vidner, vi vil søge efter, siger Brian Stybe Grayston, politikommissær ved Nordsjællands Politi, til TV 2 Lorry.

Hvordan forholder de unge mænd sig til sigtelserne?

- Som det er nu, så har vi brug for at få klarlagt hændelsesforløbet, og derfor vil jeg ikke kommenterer på det lige nu, siger Brian Stybe Grayston.

Den 22-åriges tilstand efter knivoverfaldet var i en periode kritisk, fordi hans ene lunge klappede sammen, men lørdag morgen var hans tilstand igen stabil.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik