Brixtofte risikerer femcifret injuriebøde

Peter Brixtofte skal betale mindst 20.000 kr. for at kalde dommer "yderliggående nationalist", mener anklager.

Det skal koste eks-borgmester Peter Brixtofte mindst 20.000 kroner i dagbøder, at han i 2009 beskyldte en dommer for at være en "yderliggående nationalist" på politisk hævntogt.
      Det mener anklagemyndigheden i den injuriesag mod Peter Brixtofte, der er en direkte udløber af Farum-sagerne, som i alt kostede Brixtofte fire år bag tremmer for mandatsvig og embedsmisbrug.
      Dommeren, som Brixtofte var ude med riven efter for åben skærm på TV2, var den byretsdommer, der i første omgang sendte Brixtofte til Hotel Gitterly.
      Siden tabte Brixtofte alt, hvad der tabes kunne ved samtlige danske retsinstanser, men alligevel måtte byretsdommeren altså holde for, da TV2 gav taletid.
      Men Brixtofte nægter sig skyldig. Ifølge hans forsvarsadvokat er det hverken nedsættende eller strafbart at kalde nogen for en "yderliggående nationalist".
      Og desuden sagde Brixtofte "hverken sgu eller fanden", da han kom med beskyldningerne, understregede forsvareren.
      Da Brixtofte tog plads på anklagebænken, var det med en udtalt undren over overhovedet at være til stede.
      - Jeg forstår slet ikke, at det er mig, der er tiltalt, sagde Brixtofte.
      - Det er det rene pjat, det her, tilføjede han.
      Han begrunder nationalist-beskyldningerne med, at dommer Garde tidligere har kaldt fængslinger af tilrejsende østeuropæiske tyvebander for "samfundets simple selvforsvar".
      - Gardes udtalelser er injurier mod domstolene, lød det fra Brixtofte.
      Dommer Peter Garde, der har anmeldt Brixtofte, har udtrykkeligt frabedt sig at få en økonomisk godtgørelse fra den forhenværende Farum-konge.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik