Brixtofte mindes: Fodboldbilletter til alle Farum-borgere

Alle Farum-borgere har fået gratis fodboldbilletter i posten til lørdagens kamp mellem FC Nordsjælland og AGF. Den tidligere borgmester skal mindes.

Da Farums borgere tjekkede postkassen i denne uge, blev de måske noget overraskede. 

quote Peter Brixtofte havde altid store drømme, som han prøvede at realisere på godt og ondt, som eftertiden har vist.

FC Nordsjællands hjemmeside

I hver hustands postkasse lå der nemlig to billetter til fodboldkampen mellem byens hold FC Nordsjælland og Aarhus-holdet AGF på lørdag.

Byens fodboldklub vil benytte kampen til at hylde og mindes Farums tidligere borgmester, Peter Brixtofte, der døde den 8. oktober kun 66 år gammel. 

"Peter Brixtofte havde altid store drømme, som han prøvede at realisere på godt og ondt, som eftertiden har vist. Hans eftermæle i Farum vil altid være som sportens mand, der har skabt muligheder, som mange mennesker har glæde af nu", skriver FC Nordsjælland på klubbens hjemmeside. 

Hemmelige lån til yndlingsklubben

Peter Brixtofte var en af 90'ernes og 00'ernes mest toneangivende politikere, som borgmester i Farum fra 1986 til 2002.

quote Derfor håber FC Nordsjælland på et stort fremmøde til kampen mod AGF, så vi sammen kan mindes Peter Brixtofte og få en fodboldoplevelse, som han værdsatte så højt.

FC Nordsjællands hjemmeside

I den periode investerede han meget af sin tid i FC Nordsjælland blandt andet som formand for klubben i flere år. Og som borgmester var han med til at bygge Farum Arena og Farum Park, der i dag hedder Right to Dream Park.

Fra at være en af de mest feterede politikere i Venstre endte han skandaleramt. Hans økonomiske svig i Farum Kommune endte med en fængselsdom.

Det kom efterfølgende frem, at Peter Brixtofte blandt andet havde givet hemmelige lån og havde indgået ulovlige aftaler med Farum Boldklub, senere FC Nordsjælland.

Derudover havde han betalt dyre middage for kommunens regning. 

Hyldes med stilhed i stadion

FC Nordsjællands spillere vil lørdag bære sørgebind til kampen, og Peter Brixtofte vil blive hyldet med 30 sekunders stilhed. 

Klubben mindes den tidligere borgmester i samråd med hans familie, der også vil være til stede ved kampen, der starter klokken 16.00. 

Man håber, at så mange som muligt møder op, så borgerne sammen kan mindes Peter Brixtofte og få en fodboldoplevelse, som han værdsatte så højt. 

Se faktaboks om Peter Brixtoftes storhed og fald under billedet. 

Sådan ser billetterne ud, som Farums beboere har fået tilsendt. 
Sådan ser billetterne ud, som Farums beboere har fået tilsendt. 

 

Her er Peter Brixtoftes karriere og fald

Peter Brixtofte blev født 11. december 1949.

Uddannet Cand.polit. fra Københavns Universitet.

Var medlem af Folketinget for Venstre fra 1973-1977, 1979-1981 og 1990-2005.

Borgmester i Farum Kommune fra 1985 til 2002.

Som borgmester i Farum gennemførte Peter Brixtofte en stribe meget populære initiativer, blandt andet sendte han kommunens ældre på rejser.

Peter Brixtofte fik stor ros for sin alternative tilgange til at drive en kommune.

I 2002 afslørede BT, at Peter Brixtofte havde fået kommunen til at betale dyr vin og dyre middage.

Det kom efterfølgende også frem, at Peter Brixtofte blandt havde ydet hemmelige lån og havde indgået ulovlige aftaler med Farum Boldklub, senere FC Nordsjælland.

I 2006 bliver Peter Brixtofte dømt for groft mandatsvig ved Københavns Byret. Dommen blev stadfæstet ved både Landsretten og Højesteret i 2008.

Peter Brixtofte blev idømt fire års fængsel og blev prøveløsladt i 2011.

Peter Brixtofte findes død 8. november 2016.

Han efterlader sig tre døtre, sig syv børnebørn, en mor og en kæreste.

 

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik