Jette Albinus udnævnt til brigadegeneral i Hjemmeværnet

Når brigadegeneral Jette Albinus sætter sig i stolen som stabschef i Hjemmeværnskommandoen, bliver det som den første kvindelige general nogensinde i TV 2 Lorrys område.

Jette Albinus fra Frederiksberg havde egentlig planer om at blive fysioterapeut, men interessen for sport og fysisk aktivitet lokkede hende ind på en to-årig lederuddannelse som reserveofficer. Og siden har hun ikke lagt uniformen. 

Og ser man ned over Jette Albinus´ CV, det tager faktisk lidt tid, for det er langt, vil man opdage, at hun har været en travl dame de seneste mange år. Hun har været udsendt til steder, hvor verden gjorde ondt og hvor hun selv har gjort en forskel.

Det er blandt andet blevet til missioner i Bosnien, Kosovo, og Afghanistan. 

Jette Albinus kommer nu fra en stilling som chef for Veterancentret og bliver med skiftet til stabschef i Hjemmeværnet forfremmet til brigadegeneral. 

Jette Albinus er Ridder af 1. grad af Dannebrogordenen.
Jette Albinus er Ridder af 1. grad af Dannebrogordenen.
Foto: Bjarne Lüthcke / Scanpix

- Jeg ser frem til at komme tilbage til Hjemmeværnet og blive stabschef i en organisation, som er båret af et fantastisk engagement, og som gennem de senere år har fået en endnu mere solid position og anerkendelse som vigtig støtte for Forsvaret, politiet og samfundet, fortæller brigadegeneral Jette Albinus, som tidligere har været chef i Hjemmeværnet bl.a. for uddannelsesområdet i Hjemmeværnskommandoen.

Rollemodel for andre kvinder
Man kan ikke komme uden om, at Jette Albinus er kvinde og derfor stadig er et særsyn i både Forsvaret og Hjemmeværnet. Antallet af kvinder i uniform er dog stigende. Men for Jette Albinus er det med køn ikke noget, hun skænker mange tanker: 

- For mig har det altid handlet om at være en god soldat og officer, og accepten fra dine kollegaer kommer kun på grund af din faglighed og dine evner. Jeg tror mere, det har været mine omgivelser, som har bemærket, at jeg har været kvinde. Jeg tænkte faktisk ikke selv over det i de første mange år. I dag er jeg mere bevidst om, at jeg også er en rollemodel, afrunder Jette Albinus.

Det er kun anden gang nogensinde, at en kvinde bliver udnævnt til general i Danmark. Første gang, det skete, var i 2016, hvor Lone Træholt blev udnævnt til brigadegeneral og chef for Flyvevåbnets Taktiske Stab.

Jette Albinus

Født: 8. April 1966
Privat: Gift med Henriette Albinus Hasselstrøm, som er Cand.scient Ph.D, og sammen har de en søn på 17 år.

Uddannelse:
1988-1989 Reserveofficersuddannelse
1990-1995 Overgangsuddannelse almen og militærfaglig officersgrunduddannelse, med henblik på overgang til P83
1995-1996 Videreuddannelsestrin I på Hærens Officersskole, hold De Meza
2001-2002 Operations- og Føringsuddannelse (OFU) på Forsvarsakademiet
2002-2003 Stabskursus II, på Forsvarsakademiet
2007-2009 Master i Idræt og Velfærd, Københavns Universitet Tjeneste- og karriereforløb

Tjeneste- og karriereforløb:
1989- Luftrumskontrolofficer i Hæren, samt lærer på Sergentskolen i Varde
1990 Udnævnt til premierløjtnant
1990-1995 Uddannelsesofficer ved Hærhjemmeværnsdistrikt Holstebro
1996 Udnævnt til kaptajn
1996-1999 Lærer og næstkommanderende i Hærhjemmeværnssektionen, Hjemmeværnsskolen
2000-2001 Operations Officer, 1 Jyske Brigade 
2003 Udnævnt til major
2003-2006 Lærer og syndikatleder i Institut for Militære Operationer, Forsvarsakademiet samt medlem af Forsvarsakademiets Mediegruppe i samme periode
2007-2008 Sagsbehandler i Strategi og Policy sektionen, Forsvarskommandoen
2008-2010 Chef for Hærhjemmeværnsdistrikt Vestjylland
2009 Udnævnt til oberstløjtnant
2010-2012 Chef for Planlægnings- og Operationsafdelingen i Hjemmeværnskommandoen
2012-2014 Chef for den Grundlæggende Officersuddannelse, Hærens Officersskole
2014- Chef for Veterancentret Udsendelser 1999-2000 Efterretningsofficer, Nordic Polish Battle Group, SFOR
2004-2006 Military Advisor to African Union ved siden af havende tjeneste på Forsvarsakademiet
2006-2007 Næstkommanderende/stabschef DANBN, KFOR 15
2014-2014 Chief of Staff, COMISAF Advisory and Assistance Team, ISAF

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik