Brandvæsnet kæmper med ildebrand i stråtækt tag

I flere timer kæmpede brandfolk med en ildebrand ved Sletten Havn nær Humlebæk.

Mandag eftermiddag omkring klokken 15 rykkede beredskabet talstærkt ud for at slukke en brand ved Humlebæk. 

Ilden havde godt fat i husets stråtækte tag. 

Se flere billeder på Localeyes.dk.

Kilder fra alarm112danmark.dk på stedet oplyste til TV 2 Lorry, at cirka tyve brandmænd deltog i slukningen. 

Brandvagter i nat

Efter flere timer fik brandmændene bugt med ilden, men fire brandmænd vil hele natten holde vagt ved huset i tilfælde af, at flammerne blusser op igen. 

- Taget er helt væk, der var ild i det stråtækte tag, og det var svært at slukke, siger Jens Garfort, Indsatsleder, Nordsjællands Brandvæsen. 

- Der var ikke nogen til stede i huset, da der gik ild i det, siger Jens Garfort. 

Politiets brandteknikere kommer tirsdag for at undersøge brandårsagen. 

 
 
Foto: alarm112danmark.dk

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik