Brandvæsen rykker op i superliga

Som det eneste brandvæsen i landet tager Falck i Hillerød nu en ny teknologi i brug, der fjerner behovet for efterslukning og dermed nedsætter tiden, brandvæsenet skal bruge på den enkelte brand.

Dertil kommer, at metoden bruger det halve vand. Midlet, der er dansk og hedder Burnblock, er udviklet som en brandhæmmer med naturlige ingredienser. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

- Ved en bilbrand tog det os en halv time, hvor vi normalt skulle bruge en time. Det skyldes, at efterslukning ikke er nødvendigt i samme omfang, siger stationsleder i Falck Hillerød, Henning Schreiber og tilføjer:

- Dette er ikke bare nye biler. Vi er et skridt foran alle andre.
Han har dog endnu ikke et generelt billede af, hvor meget tid, brandvæsenet sparer med Burnblock.

I virksomheden Burnblock, der holder til i København, har man nu patenteret opfindelsen. Hillerød er nemlig kun første stop.

- Vi vil gerne have det ud på landsplan og ud i verden, siger direktør i Burnblock Torben Lyst.

Han oplyser, at Burnblock fungerer ved at kapsle gløderne inde i et forkullet lag, så ilten holdes væk fra det ophedede materiale.

Foruden Burnblock har Falck i Hillerød også taget en skærebrænder i brug, som det første brandvæsen i Nordsjælland. Dertil kommer blandt andet fem nye køretøjer udstyret med iPads med internetadgang. I alt har brandstationen investeret i nyt materiel for små 10 millioner kroner.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik