Finn Westergaard fra Hundested har været ude og købe sig to brandslukkere.
Efter en brand hos naboen tidligere i september, hvor brandvæsenet først ankom efter 14 minutter, er han blevet nervøs for sit eget hjem:
- Det virker jo ikke særligt betryggende, og det er klart, at så må man jo tage nogle forholdsregler, fortalte han sidste fredag til TV 2 Lorry.
Halsnæs kommune, hvor Hundested ligger, er nemlig den kommune i Lorrys område, hvor brandvæsenet er allerlængst tid om at komme ud.
11 minutter og 18 sekunder tog det i snit Frederiksborg Brand & Redning sidste år.
Men billedet er mere nuanceret end en gennemsnitlig responstid, siger beredskabets direktør, Kim Lintrup.
Overholder responstid i byerne
Selvom aftalen er, at der max må gå ti minutter til brandvæsenet når frem, så henviser han til, at dette kun gælder inden for bymæssig bebyggelse - mens udrykninger uden for bymæssig bebyggelse skal være fremme inden for 15 minutter og langt uden for byerne inden for 20 minutter. Ser man isoleret på byområderne, så sniger de sig lige under ti minutter i snit, oplyser beredskabsdirektøren.
- Der skal ikke herske nogen tvivl om, at alle brandfolk forsøger at gøre det så hurtigt, som de kan. Der er ingen, der bevidst tager den med ro, siger han.
Men hvorfor gik det så galt tidligere på måneden?
- Vi kan konkludere, at det er en blanding af menneskelige og tekniske fejl. Nogle brandfolk har ikke fået alarmen, fordi den sendemast, der sender signal ud, har været fugtig. Det har vi fået skiftet og har samtidig tjekket vores andre brandstationer, siger Kim Lintrup og fortsætter:
- Det menneskelige er, at der er en brandmand, der havde overset, at han havde en vagtforpligtigelse og var kommet for langt væk fra brandstationen. Det følger vi også op på.
Han kalder situationen "ærgerlig".
Kommunale forskelle på responstid
Hvorfor er responstiden i Halsnæs den længste i Lorrys område?
- Det er også interessant for os. Vi er opmærksomme på det og vil prøve at dykke nærmere ned i det, siger Kim Lintrup.
Der er dog flere ting, der kan forklare forskellene kommunerne imellem, fortæller han:
- Hvis man sammenligner med Hillerød for eksempel, så er der døgnbrandfolk, der sover på brandstation. Det gør, at man har en meget hurtigere reaktionstid. Andre steder (som i Halsnæs, red.) skal de komme fra deres hjem.
- Der er også noget geografi, som gør, at det er svært at komme ligeså hurtigt frem. Små og ufremkommelige veje og trafikdæmpende foranstaltninger, som forsinker de store køretøjer.
Ifølge beredskabsdirektøren er der dog flere ting, de kan kigge på for muligvis at få responstiden endnu længere ned:
- For eksempel automatikker af nogle af vores porte, i stedet for at de skal hives op manuelt.
"Man skal ikke føle sig utryg"
På trods af at der, med Kim Lintrups ord, vil opstå fejl, så forsøger han at mane bekymringerne til jorden:
- Jeg kan sagtens forstå, at en hændelse som den i Hundested skaber utryghed. Men alle brandfolk gør et kæmpe arbejde og er ofte hurtigere end de ti minutter. Man skal ikke føle sig utryg, siger han.
- Omvendt er det også fornuftigt, at man selv forebygger derhjemme.
Han pointerer, at der altid er en balance mellem at komme hurtigt frem og sikkert frem. Men kan det blive hurtigere?
- Vi vil meget gerne have dialog med politikerne om deres forventninger og krav, slutter Kim Lintrup.
