Brandmænd gør sig klar til årets mest brandfarlige dag

Den 31. december er årets mest brandfarlige døgn. Beredskabet gør sig klar til at rykke ud.

Så er der ikke længe til, at vi skal skyde det nye år i gang. Det bliver festligt og farverigt, men også særdeles brandfarligt.

quote Vi skal have gæster, men det er gæster, som er indforstået med, at det kan være, at jeg måske løber lige midt i de hele.

Knud Winther, deltidsbrandmand i Tikøb

I løbet af nytårsdøgnet rykkes der ud til næsten 16 gange så mange brande nytårsaften som normalt.

Men heldigvis er mandskabet på regionens brandstationer der til at passe på os, hvis ikke vi selv kan magte opgaven. TV 2 Lorry er taget til Tikøb, hvor fire erfarne deltidsbrandmænd gør sig klar til nytårsdøgnet.

- Vores tøj er sat op, så man kan springe lige i støvlerne og tage sin jakke på, og så tager det ikke mere end 20 sekunder at komme i tøjet, siger Knud Winther, der har været brandmand i 19 år.

"Vi håber ikke, der bliver noget"

De fire brandmænd er bare nogle af regionens mange brandmænd, der sidder klar til at rykke ud den 31.

- Vi skal have gæster, men det er gæster, som er indforstået med, at det kan være, at jeg måske løber lige midt i de hele, siger han.

Flokken her tager sig af området omkring Tikøb. Og når man er en mindre, lokal brandstation, der dækker et forholdsvis lille område har det sine fordele. Gutterne kender nemlig alle adresserne. 

- Det kan være ubehageligt, fordi du kan risikere at køre til brand hos nogen, du kender rigtig godt. Eller et trafikuheld. Det er noget af det værste, siger Knud Winther.

Tiden op til bruges på at forberede sig og gennemgå mulige scenarier. 

- Men vi håber på der ikke bliver noget, siger Knud Winther.

Pas på dig selv, og giv regionens brandfolk en rolig nat.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik