Brandmænd for en dag: Her lærer unge at slukke ild

Selvom skolen er lukket i påskedagene, får en gruppe unge fra Gribskov stadig lært en masse nyt.

På jorden foran Gribskov Ungdomsskole i Helsinge er der ild i tøjet på en dukke i menneskestørrelse. Lorin Darwish på 13 år får et brandslukningstæppe i hænderne, knæler foran den brændende dukke og slukker ilden ved at lægge tæppet hen over. 

- Er du ok?, spørger hun dukken, og hun og de andre unge ler lidt. 

Dukken mangler hovedet, og der har været ild i ham mange gange nu, så selvom ilden er slukket for nu, så varer det ikke længe, inden han igen er i problemer. 

 
 
Foto: Ida Marie Høgh / TV 2 Lorry

Et kommende juniorkorps

De 12 unge i alderen 13-17 år skal de næste dage lære grundlæggende førstehjælp og brandbekæmpelse. De kommer til at lære mere om det at være brandmand, laver noget sjovt i påskeferien og får måske lyst til at melde sig til det kommende juniorbrandkoprs i Gribskov. 

Påskekurset er gratis og er arrangeret i et samarbejde mellem Frederiksborg Brand & Redning, Ungdomsskolen i Gribskov og Frivilligcenter Helsinge.

- Jeg synes, det er sjovt og spændende, og vi lærer noget helt nyt. I dag har vi lært om brand, hvordan man kan hjælpe menensker, og hvad man kan bruge vand til ved brand, vi har lært meget i dag, siger Lorin Darwish, der ivrigt byder ind med svar, når brandfolkene spørger flokken om noget. 

 
 
Foto: Ida Marie Høgh / TV 2 Lorry

Det er Frivilligcentret og Ungdomsskolen, der har opfordret børnene til at søge kurset.

- Det er typisk unge, der har brug for et godt og gratis tilbud i deres ferie, fordi deres forældre ikke har mulighed for at holde ferie med dem, siger Muneeza Rosendahl, specialkonsulent, Frederiksborg Brand & Redning.

Aktiviteterne er fra 9-14 d.26.-28. marts. 

 

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik