Normalt ligner brandhaner den til venstre - men en enkelt i Roskilde er lidt sjovere. Foto: Uffe Weng, Scanpix og bodilmicas, Instagram

Brandhane får ansigtsløftning: Nu ligner den en Minion

I Himmelev ved Roskilde er en brandhane forvandlet til en Minion.

Normlt er brandhaner røde.

Men en enkelt af Roskildes omkring 700 brandhaner skiller sig ganske meget ud fra mængden. Det er nr. 64, der står på toppen af Frederiksborgvej i Himmelev.

Læs også Smart: Lena maler smukke forhindringer der stopper demente

En ukendt gerningsmand har været i gang med spraymalingen og har forvandlet den før så kedelige hane til en Minion-figur med de helt rigtige gule og blå farver. 

Beredskabet: De skal være til at finde

Tilbage i marts undergik en brandhane i Kruså den samme forvandling, skriver Dagbladet Roskilde onsdag.

Avisen har talt med direktøren for Østsjællands Beredskab, der blandt andet har ansvaret for brandhanerne i Roskilde, der ikke kan lade være med at smile af den kreative ansigtsløftning, selv om det ret beset er hærværk.

Læs også Kritik af forvandlet terrorklods: "Det er ikke nuttet"

- Jeg synes da, det er sjovt. Men jeg er også nødt til at sige, at brandhanerne jo er malet på den måde, de er, for at de skal være lette at finde. Det er en minion jo også, men hvis man maler dem på en anden måde, kan de blive så sløret, at de bliver svære at finde, og det er jo ikke meningen, siger Lars Robetjé.

Beredskabet har ikke afgjort om de vil lade brandhanen stå eller om den atter skal males i den klassiske brandhanerøde farve.