Brandfolk gav cirkuselefanter brusebad i varmen

Tre store cirkuselefanter fik sig i dag et brusebad ved Mosede Fort i Greve.

Greve Ungdoms Brandvæsen rullede i dag brandslangerne ud og gav Cirkus Arenas elefanter et tiltrængt brusebad i varmen.

De unge brandfolk spulede de tre elefanter Lara, Jenny og Djungla med 5.000 liter vand til glæde for både dyrene selv og de mange publikummer ved elefantfolden ved Mosede Fort. 

Cirkus Arena er i Greve i weekenden og giver forestillinger både lørdag og søndag kl. 15 - og det bliver altså med helt nyvaskede elefanter, som man kan se i klippet her. 

 

Greve Ungdoms Brandvæsen 

Greve Ungdoms Brandvæsen blev stiftet i 2010 og har siden da været en populær forening i Greve Kommune, hvor der er rift om de 24 pladser, som foreningen rummer.

Greve Ungdoms Brandvæsen tilbyder børn og unge mellem 12 og 25 år at gå til brandmand.

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik