Brandbeskatning af erhvervslivet

På trods af regeringens skattestop betaler erhvervslivet i Nordsjælland knap 36 millioner kroner mere i dækningsafgift end i 2007. Dansk Industri raser, skriver Frederiksborg Amts Avis.

I en tid med skattestop har kommunerne i Nordsjælland fundet
en måde at udskrive skatter for knap 36 millioner kroner mere på
blot et år.Det er sket ved samlet set at hæve dækningsafgifterne
i kommunerne med 15 procent, og det rammer erhvervslivet
urimeligt hårdt, lyder det fra Dansk Industri.

- Dækningsafgiften
er en skat på initiativ og virkelyst, som straffer de
virksomheder, som ekspanderer og skaber nye arbejdspladser.
Virksomhederne skal naturligvis betale til fællesskabet, men det
er ganske enkelt ikke fair, at dækningsafgiften i Nordsjælland
stiger med over 15 procent på et år samtidig med, at der er
udråbt skattestop, siger formand for DI Hovedstaden Claus
Spiegelhauer.

Han har især kig på Fredensborg Kommune, som i år
vil indkræve knap 14 millioner kroner mere i dækningsafgift end
i 2007, hvilket svarer til en stigning på mere end 300 procent.-
Det kan opfattes som decideret erhvervsfjendsk, men jeg håber
ikke, den er ment sådan, lyder det fra Claus
Spiegelhauer.

Fredensborgs borgmester, Olav Aaen (V), kender til
kritikken, men påpeger, at udgangspunktet før kommunalreformen
var meget lav - den gamle Fredensborg-Humlebæk Kommune opkrævede
slet ikke dækningsafgift.

- Men vi indgik en konstitueringsaftale
på valgnatten, hvor der stod, at dækningsafgiften - når det var
muligt - skulle løftes til 10 promille, siger Olav Aaen, der
afviser, at kommunen er erhvervsfjendsk, da både Helsingør,
Hørsholm og Rudersdal Kommuner også har en dækningsafgift på 10
promille.

- Der er en meget stor forskel på det østlige Danmark
og det vestlige Danmark, hvor dækningsafgiften er meget lavere,
men det er ikke nok til, at virksomhederne flytter derover. Det
viser, at der er andre kvaliteter ved at ligge her, påpeger Olav
Aaen, der dog ikke lægger skjul på, at den høje dækningsafgift
personligt ikke er hans kop te.

For de erhvervsdrivende i
Fredensborg har det været hårdt at gå fra en dækningsafgift på
nul til 10 promille, selv om formanden for Fredensborg by Handel
vurderer, at det ikke har lukket butikker.

- Vi ser det som en
måde at omgås skattestoppet på, og det belaster de små
virksomheder og detailhandlen på et tidspunkt, hvor det ikke er
blevet nemmere at være selvstændig, og hvor mange i forvejen
føler sig presset til sene åbningstider og søndagsåbent, siger
formanden, Anders Helner.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik