00:52

Foto: localeyes.dk

1 af 2

Brand ved Nyhavn påvirker morgentrafikken

En brand i indre København kan skabe trafikale problemer fredag morgen.

Opdatering klokken 08.05: Politiet skriver på Twitter, at trafikken igen kører uhindret.

Hovedstadens Beredskab rykkede klokken 03.09 ud til en brand i en lejlighed i Toldbodgade 5 tæt ved Nyhavn.

Det oplyser Henrik Stormer, vagtchef hos Københavns Politi.

Se flere billeder på Localeyes.dk.

Ejendommen blev hurtigt rømmet for beboere, og der er derfor kun sket materiel skade.

- Tre opgange blev evakueret, og beboerne fra den ene opgang venter stadig på at kunne komme tilbage, siger Henrik Stormer.

Vagtchefen oplyser, at branden er opstået på tredje sal.

Det er dog endnu uklart, hvordan branden er opstået.

I forbindelse med slukningsarbejdet er Toldbodgade afspærret fra Nyhavn til Sankt Annæ Plads.

Det kan påvirke morgentrafikken i området fredag morgen, da efterslukningen ventes at vare det meste af formiddagen, oplyser vagtchefen omkring klokken 06.30.