Brand slugte ni varevogne

Ni varevogne blev totalskadet, og tre biler fik følgeskader ved en voldsom brand hos AI Auto på Falkevej i Køge i aftes. Det skriver DAGBLADET Køge.

Branden opstod klokken 21.10 i motorrummet på en varevogn.

- Man kan se på overvågningsvideoen, at branden begynder inde i motoren på en af bilerne og breder sig derfra. Derfor er jeg også 99 procent sikker på, at der er sket en eller anden form for kortslutning af batteriet, siger Niels Davidsen, som er indehaver af AI Auto.

Han afviser dermed blankt rygter om, at branden skulle være påsat.

Heller ikke hos Midt- og Vestsjællands Politi arbejdes der i de aktuelle brandundersøgelser ud fra en teori om, at branden skulle være påsat, oplyser kommunikationsmedarbejder Simon Schwaner.

Selvom Niels Davidsen er rigtig ked af branden, så er han også lettet.

- Jeg er ked af det her, det er trist, men jeg er også glad for, at det blev opdaget. Var denne brand opstået om natten, så var bygningen også brændt ned, det er der ingen tvivl om, og mange flere biler, siger Niels Davidsen med henvisning til, at der stod i alt 60-70 biler i området, hvor branden opstod.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik