Voldsom brand slukket: Hele skolen er brændt ned

En kraftig brand på den nedlagte Tjørnelyskolen i Greve skabte søndag store og farlige røgskyer. Ingen er kommet noget til. Mandag morgen står det klart, at hele skolen er brændt ned. Teenagere ned til 14 år blev afhørt på stedet.

Søndag eftermiddag opstod der en voldsom brand på den nedlagte Tjørnelyskolen i Greve.

Midt- og Vestsjællands Politi samt brandfolk fra flere stationer på tværs af flere beredskaber har i løbet af natten til mandag arbejdet med at få bugt med de voldsomme flammer.

Mandag morgen oplyser politikredsen til TV 2 Lorry, at hele skolen er brændt ned. 

- Hovedbranden er nu slukket, og brandfolkene foretager efterslukning nu, oplyser vagtchef hos Midt- og Vestsjællands Politi Henrik Olesen.

Branden var så voldsom, at den udsendte kragtige røgskyer, der var farlige. Derfor lød beskeden til beboere i området, at de skulle holde sig inden døre og lukke vinduer og døre.

Ingen personer er kommet til skade som følge af branden på skolen.

Midt- og Vestsjællands Politi kunne tilbageholde syv teenagere der var på stedet, da branden brød ud. De blev dog alle løsladt efter en afhøring. Midt- og Vestsjællands Politi oplyser mandag morgen til TV 2 Lorry, at de yngste blandt drengene var 14 år gamle. De er altså under den kriminelle lavalder og kan ikke sigtes. 

I løbet af mandag formiddag vil politiet tage ud til skolen for at danne sig et overblik over skaderne. I første omgang, skal de vurdere, om de overhovedet kan komme til at undersøge stedet for tekniske beviser, eller om der er for varmt og risiko for nedstyrtning. 

- Vi kan endnu ikke sige noget om, hvorfor branden er startet. Men sporene løber ingen steder, de ligger blot i stor bunke derude lige nu, siger vagtchef hos Midt- og Vestsjællands Politi Henrik Olesen.

Beboere i området er blevet evakueret

Midt- og Vestsjællands Politi oplyste søndag aften, at de har evakueret beboere i området.

- Klokken ciker 18.30 har politiet afsluttet evakuering af flere rækkehuse på Tjørnelyparken syd for den brændende skole på grund af den kraftige røgudvikling, skrev politikredsen i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter videoen.

 

Advarsel: Hold jer inden døre

På Twitter oplyste politiet, at borgere skal holde sig være fra området.

- Beboere i området skal gå indenfor, lukke døre og vinduer, standse ventilation. Alle skal holde sig væk fra området. Redningsberedskab og politi arbejder på stedet, skrev Midt- og Vestsjællands Politi i en pressmeddelelse sendt ud kort efter klokken 20 søndag.

Syv teenagere tilbageholdes af politiet

Midt- og Vestsjællands Politi rykkede først ud til den nedlagte skole på baggrund af en anmeldelse om en gruppe unge drenge, der lavede hærværk på skolen.

- Under politiets ophold på stedet og efter tilbageholdelse af teenagerne udbrød der pludselig brand i skolens bygninger, så politiet tilkaldte brandvæsnet til slukning af branden, skrev politikredsen i pressemeddelelsen.

- Politiet undersøger stadig de tilbageholdte teenageres rolle i anledning af, at politiet traf dem i området kort efter anmeldelsen om rudeknusning, lød det.

Artiklen fortsætter efter billedet.

Søndag eftermiddag udbrød en voldsom brand på den nedlagte Tjørnelyskolen i Greve.
Søndag eftermiddag udbrød en voldsom brand på den nedlagte Tjørnelyskolen i Greve.
Foto: alarm112danmark.dk

Flere stationer fra hele Sjælland tilkaldt

Beredskab Øst, der står for brandslukning i kommunerne Ballerup, Gentofte, Gladsaxe, Herlev og Lyngby-Taarbæk, rykkede talstærkt ud til stedet.

- Beredskab Øst har afsendt indsatsleder med drone samt udrykningsenheder. Ekstra mandskab er indkaldt og vagtsat, skrev Beredskab Øst på Twitter.

Også Frederikborg Brand & Redning, der normalt agerer beredskab i det nordligste af Sjælland,  blev tilkaldt.

- Vi er på vej til assistance med stationen Farum, til brand i Greve. Vi har afsendt en sprøjte og en tankvogn til branden, skrev beredskabet på Twitter.

Artiklen fortsætter efter billedet.

 
 
Foto: Presse-fotos.dk

 

Røgudviklingen fra branden kan ses på lang afstand.
Røgudviklingen fra branden kan ses på lang afstand.
Foto: Presse-fotos.dk

Blev nedlagt i 2017

Tjørnelyskolen, der ligger i Hundige i Greve Kommune, har siden 2017 været nedlagt.

Ifølge vagtchefen ved Midt- og Vestsjællands Politi er der tale om bygning, der stod til nedrivning. Tidligere er den nedlagte skolebygning blevet udsat for hærværk, hvor gerningsmænd blandt andet har smadret ruder, oplyser politiet.

Røgudviklingen fra branden kan ses på lang afstand.
Røgudviklingen fra branden kan ses på lang afstand.
Foto: Local Eyes

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

112

Jesper Jul

playFire år efter drabet på politibetjent: Nu samler kollegas kone ind i hans minde

Retten i Roskilde

Bedrog svage og ældre for millioner: Mand fra Greve fængslet

Lucas Kragh Christiansen

Politiet efterlyser igen mistænkt med nyt foto fra efterforskningen

Magnus Buhl Hansen

playMagnus Buhl Hansen blev dræbt af vanvidsbilist på Langebro - retssagen er udskudt

Greve

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere