To restauranter brændt ned: Brandfolk kæmper stadig med flammerne på Bakken

Den voldsomme brand, der i går brød ud på Forlystelsparken Dyrehavsbakken, er kommet under kontrol. Brandfolkene kæmper dog stadig med flammerne.

Opdateret:

Kort efter kl. 14 oplyser beredskabschef fra Beredskab Øst, at beredskabet fortsat er i gang med det sidste arbejde efter branden på Dyrehavsbakken.

 
 
Foto: Presse-fotos.dk

- Der arbejdes lige nu med seks mand derude, og de forventer at være helt færdige og forlade Bakken om en times tid, siger Rasmus Storgaard til TV 2 Lorry. 

Han oplyser at skaderne er omfattende, og at hele den firkant, hvor Balkon 51 lå er bortbrændt.

 
 
Foto: Presse-fotos.dk

- Enten er det helt udbrændt, eller også har kraner i slukningsarbejdet været nødt til at grabbe resterne af konstruktionerne, så der ikke noget tilbage, oplyser han. 

 
 
Foto: Presse-fotos.dk

Kort før kl. 6 kæmper brandfolk fra flere forskellige beredskaber stadig med branden på Dyrehavsbakken, der brød ud i går aftes omkring kl. 20.50.

quote De er stadig i gang derude og arbejdet fortsætter i løbet af formiddagen - og nok også i eftermiddag. Og skaderne er meget omfattende, så der kommer nok ikke til at være restaurent igen lige i bygningerne foreløbig.

Jan Hedager, Vagtchef, Nordsjællands Politi

- Brandvæsenet har fået begrænset branden til den bygning, hvor branden brød ud - vi er også stadig til stede derude for at hjælpe til, siger vagtchef hos Nordsjællands Politi Jan Hedager til TV 2 Lorry.

Branden brød ud i forlystelsesparkens åbningstid, men ingen mennesker kom til skade. Siden gæsterne er kommet hjem i sikkerhed har brandfolk på stedet kæmpet med flammerne.

- De er stadig i gang derude og arbejdet fortsætter i løbet af formiddagen - og nok også i eftermiddag. Og skaderne er meget omfattende, så der kommer nok ikke til at være restaurent igen lige i bygningerne foreløbig, siger vagtchef Jan Hedager.

Branden udbrød i restaurent Balkon 51, der ligger på første sal, mens også restaurent Laura i stueetagen er blevet totalskadet. Det skyldes ifølge vagtchefen, at man har været nødt til at bruge en kran for at få slukket branden.

- Det der sker derude lige nu er, at en kran løfter dele af bygningen væk. Branden har forårsaget så store skader, at bygningen begyndte at styrte sammen, så der ligger gløder længere nede og holder flammerne i live.

Ifølge vagtchefen er arbejdet dog besværliggjort for kranen, da der her til morgen ligger en tæt tåge over store dele af hovedstadsområdet - og altså også over dyrehavsbakken.

 
 
Foto: Thomas Sjørup - Ritzau Scanpix

Brandfolkene har umiddelbart fået begrænset skaderne til den bygning, hvor branden opstod, men det kan ikke udelukkes, at også nabobygningerne er blevet berørte af den voldsomme brand. 

Men ifølge myndighederne er der ingen risiko ved det, hvis Bakken beslutter sig for at holde åbent igen i dag. 

 
 
Foto: Presse-fotos.dk

- Det vil ikke været noget problem i forhold til vores arbejde, men der kommer selvfølgelig til at være en del brandfolk og køretøjer derude i løbet af dagen, som kan gøre det besværligt for gæsterne at færdes ligeså frit som normalt. Så det er op til Bakken selv at tage beslutningen, siger Jan Hedager.

 

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik