Brand på plejehjem koster 76-årig kvinde livet

En brand raserede torsdag et værelse på et plejehjem på Amager. Beboerens liv stod ikke til at redde.

En 76-årig kvinde afgik torsdag eftermiddag ved døden på Rigshospitalet, efter at der tidligere på dagen udbrød brand i hendes værelse på et plejehjem.

Københavns Brandvæsen fik kort før klokken 14 en alarm om, at det brændte på et plejehjem på Asger Jorns Allé på Amager.

- Det viser sig, at der er ild på et værelse og kraftig røg på hele etagen, fortæller vagtchef Henrik Stormer fra Københavns Politi til Ritzau.

- Da brandfolkene trænger ind i værelset, finder de en person siddende livløs i en sofa, fortsætter han.

Der var tale om værelsets 76-årig beboer, der i hast blev bragt til Rigshospitalet, men hendes liv stod ikke til at redde.

Brandårsagen er endnu ikke kendt.

- Vores brandsektion går i gang med at undersøge værelset i morgen for at finde ud af, hvordan branden er opstået, siger Henrik Stormer torsdag eftermiddag.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik