Brand i ungdomsboliger i nat: Ti personer indlagt

En brand sendte natten til onsdag ti personer på hospitalet.

Ti personer er blevet indlagt til observation for røgforgiftning efter en brand i Spritfabrikkens Ungdomsboliger i Roskilde.

Det fortæller vagtchef ved Sydsjællands- og Lolland Falsters Politi, Henrik Møller Nielsen. 

Læs også Politiet jagter flugtbilist i haver og på villaveje

- Det er endnu for tidligt at sige, hvor slemt de tilskadekomne har det. Men de er nu kørt til Holbæk Sygehus til observation for røgforgiftning. 

(Artiklen fortsætter under videoen.)

00:22

De kommende dage skal undersøgelser fastslå, hvordan branden startede.

Luk video

Der bor omkring 100 personer i ungdomsboligerne Spritfabrikken, der ligger på Møllehusvej 16 i Roskilde. De resterende beboere er i nattens løb blevet kørt til Roskilde Hallerne, hvor de bliver natten over, til de igen kan komme hjem til deres boliger.

- Otte af lejlighederne i ejendommen er så beskadigede, at de ikke længere er beboelige, fortæller vagtchefen.

De kommende dage skal undersøgelser fastslå, hvordan branden startede.

Også to politifolk er sendt til sygehuset i Holbæk, da de fik røg i lungerne under evakueringen af beboerne.

Spritfabrikkens Ungdomsboliger ligger centralt i Roskilde.