Foto: Hovedstadens Beredskab

Foto: Christina Gerion

Foto: Christina Gerion

Foto: Christina Gerion

Foto: Christina Gerion

Foto: Christina Gerion

1 af 6

Illums Bolighus brænder: "Det er meget omfattende"

Store dele af København er søndag vågnet op til lugten af røg. Det skyldes en stor tagbrand på Amagertorv i Indre by.

Opdateret: Københavns Politi beder nu naboer om at lukke døre og vinduer, hvis røgen når ens bolig. 

Siden kl. 04:00 i morges har brandfolk kæmpet med en omfattende tagbrand på Amagertorv. Det er endnu ikke lykkedes at slukke branden, der sender store røgskyer ud over Christianshavn og Amager. 

Lige nu er Christiansborg indhyllet i røgtåger. 

(Artiklen fortsætter under billedet)

Den store tagbrand sender røgskyer og lugt ud over Christiansborg og videre til Amager.  Foto: Christina Gerion

- Branden er startet i selve tagkonstruktionen og så har den bevæget sig ned af, fortæller indsatsleder hos Hovedstadens Beredskab, Tim Ole Simonsen, til TV 2 Lorry. 

- Vi har mandskab fra seks stationer på opgaven, plus hele vores specialteam. 

Det er jo Illums Bolighus der er brand i, og derfor er vi også i gang med en meget stor værdisikring. 

Tim Ole Simonsen, Hovedstadens Beredskab

- Det er jo Illums Bolighus der er brand i, og derfor er vi også i gang med en meget stor værdisikring. Det er både afdækning, men vi er sikkert også nødt til at flytte ting ud. 

Det er endnu svært at sige, hvor ødelæggende branden er for bygning, da den langt fra er slukket.

(Artiklen fortsætter under billedet) 

Både Hovedstadens Beredskab og Københavns Politi er masstivt tilstede på Amager Torv.  Foto: Hovedstadens Beredskab

- Vi kommer til at arbejde der inde længe endnu. Det kommer nok til at tage det meste af søndagen, afrunder indsatslederen. 

I forbindelse med branden har København Politi afspærret flere gader. Det drejer sig om Købmagergade ad Strøget til Niels Hemmingsens Gade fra Strøget til Valkendorfsgade. Det skriver politiet på Twitter. 

  Foto: Christina Gerion