Foto: TV2/ Lorry

Brand i Birkegade på Nørrebro

To mænd har natten til torsdag mistet livet i en brand i en stuelejlighed på Nørrebro i København. Det oplyser Københavns Politi.

Tre personer er kørt på hospitalet til observation for røgforgiftning, og en hund er formentlig også død under den voldsomme brand, skriver eb.dk.

Anmeldelsen kom klokken cirka halv tre i nat, da en nabo kunne lugte røg.

Omkring 30 personer er blevet evakueret og befandt sig tidligt i morges i politiets gruppevogne på Nørrebro.

Vagtchefen kan ikke sige noget om årsagen til branden kun, at der er tale om en såkaldt glødebrand.