Bøsser og lesbiske splitter bispekandidater

Spørgsmålet om velsignelse af homoseksuelle par er et af de få, som stadig kan dele vandene i folkekirken. Og således også splitte de to kandidater, der er i anden runde af bispevalget i Københavns Stift. Det skriver Politiken lørdag.

Målet er de
ganske vist enige om: Kirken bør ligestille bøsser og lesbiske
med heteroseksuelle par, men midlet til at nå det splitter. Som
det er i dag, kan præster, der ønsker det, velsigne et
homoseksuelt par, men velsignelsen er ikke juridisk bindende, og
homoseksuelle skal også på rådhuset. Og den vej skal alle gå
fremover, hvis det står til den ene kandidat, generasekretær i
Kirkefondet Kaj Bollmann. Han mener, at ligestillingen skal ske
ved, at juraen flyttes ud af kirken.»Det er for enkelt blot at
lave et vielsesritual for bøsser og lesbiske. Jeg så hellere, at
vi flyttede hele den juridiske del af ægteskabsindgåelsen over
på rådhuset, så er der lige forhold for alle. Det vil samtidig
ligestille alle trossamfund«, siger han til Politiken.Han mener,
at kirken må gennemtænke de opbrud, der sker i samlivsformerne i
disse år. For eksempel er der folk, som vil leve i kollektiver,
måske skal de også velsignes. Hans modkandidat, Peter
Skov-Jakobsen, orlogs- og sognepræst ved Holmens Kirke, er
uenig.»Jeg mener, at det er helt naturligt, at kirken får et
juridisk bindende ritual for bøsser og lesbiske, og jeg vil være
ked af, hvis kirkens vielse ikke er juridisk bindende. Så vil
man jo ulejlige alle folk med at skulle på rådhuset«, siger
Peter Skov-Jakobsen til Politiken.