Bortførte datter til Norge: Nu er dommen faldet

En 38-årig mand fra Hvidovre er onsdag blevet idømt 5 måneders fængsel for at have bortført sin 3-årige datter i midten af oktober sidste år.

- Vi kommer ikke hjem, før jeg har forældremyndigheden igen.

Sådan skrev den 38-årige far på sin facebookprofil som svar på, at vennerne havde bedt ham om komme hjem med sit bortførte barn.

Den 38-årige mand bortførte den 3-årige pige, imens hun var på besøg hos sine bedsteforældre i Hvidovre. Efter flere dages søgen dukkede far og datter op i Norge.

Han blev anholdt den 16. oktober sidste år i Norge efter et tæt samarbejde mellem norsk, svensk og dansk politi.

Moderen har den fuld forældremyndighed over barnet og den 37-årige har kun lov til overvåget samvær med barnet. Efter anholdelsen blev faren hentet hjem af Københavns Vestegns Politi og pigen blev genforenet med sin mor.

Nu er dommen faldet. Den 38-årige far er onsdag blevet idømt fem måneders fængsel for børnebortførsel og forsøg på langvarig frihedsberøvelse.

Den 38-årige er dog blevet løsladt i dag, fordi han allerede har siddet varetægtsfængslet i 4,5 måned. Det fortæller anklager Pernille Søberg til TV 2 Lorry.

- Jeg er godt tilfreds med dommen, faktisk rigtig godt tilfreds, afrunder anklageren.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik