Børnefamilier med kræft savner støtte

Halsnæs Kommune møder kritik for sin behandling af kræftramte børnefamilier. Ivan og Lisbeth Olsen kritiserer kommunen for at nægte dem den hjælp, der gør, at de begge kan tilbringe tiden med deres kræftsyge datter ifølge Frederiksborg Amts Avis.

Hvor langt vil en kommune gå for at spare penge? Det spørgsmål
stiller to forældre fra Hundested sig selv, efter at de i
måneder har kæmpet en brav kamp med Halsnæs Kommune for at få
kompensation til de mange udgifter, som et barn med kræft
medfører.Forældrene Ivan og Lisbeth Olsen går begge på orlov
hjemme i Hundested for at kunne være sammen med deres fireårige
datter Maja så meget som muligt. Men gang på gang må de bruge af
datterens sparsomme tid på at kæmpe mod familierådgivningen i
Halsnæs Kommune, som ifølge familien gør sit bedste for at
slippe for at betale de kompensationer, som de ifølge loven har
ret til.- Vi har været til gruppemøder med kræftramte familier
fra andre kommuner, som rynker på næsen, når de hører, hvordan
vi hele tiden selv skal tage initiativ til at få hjælp, siger
Ivan Olsen, der blandt andet kæmper for at få kommunen til at
give tilskud til kørsel til og fra Børnehuset Siv, som giver
deres datter en nødvendig, men beskyttet kontakt med
omverden.Leder af Børnehuset Sussi Olsen er fortørnet over
kommunens spareiver.- Syge børn har også brug for et sted at
være. De er normalt meget isolerede, og det bliver familierne
også. Det er der en del kommuner, som ikke har forståelse for,
siger hun og peger på den tidligere Frederiksværk Kommune som
eksempel.- Vi har haft børn fra Frederiksværk, hvor
sagsbehandlingen har været vældig langsommelig og besværlig.
Generelt er landets sagsbehandlere mindre villige til at lade
børn indskrive hos os, da det koster kommunen penge.Jens
Raunkjær (V), formand for udvalget for familie og sundhed i
Halsnæs Kommune afviser, at spareiver kommer før hensynet til
kræftramte familier.- Havde vi flere ansatte, kunne vi behandle
sagerne hurtigere og bedre, men det kniber i kommunen med at få
råd til at have den overkapacitet, som er påkrævet til sager som
disse, siger Jens Raunkjær.